Spring menu over
Har du erfaring med at udvikle arbejdsidentitet hos borgere med handicap? Er du nysgerrig på mennesker, har du god indfølingsevne og kan du rumme deres forskelligheder? Er du god til at sætte i gang, instruere, lytte, observere og fastholde på skrift, hvad du hører og ser? Har du lyst til at bringe dine kompetencer i spil i et tværfagligt og engageret team af værkstedsassistenter med stor faglig spændvidde? Så er du måske lige den vi søger til vores beskæftigelsestilbud.

Trollesbro er arbejdsplads for 93 ansatte, hvoraf 20 er ansat i beskæftigelsestilbuddet med 96 ”beskyttede medarbejdere” – alle personer med en eller flere funktionsnedsættelser, som ønsker beskæftigelse i trygge rammer med mulighed for at vedligeholde og styrke egne faglige og sociale kompetencer. Personalegruppen består fortrinsvist af pædagoger, men der er også kolleger med andre relevante uddannelser.

Vi

  • bærer håbet og troen på borgernes muligheder og ressourcer
  • styrker borgerne, så de selv finder muligheder og veje, der giver mening for dem
  • understøtter inklusion og medborgerskab i værdiskabende fællesskaber, også uden for Trollesbros rammer.

Du kan læse mere om centret og vores arbejde på Trollesros hjemmeside

Vi søger en kollega til Serviceteamet, hvor vi primært løser opgaver i husets egne rammer. Du skal motivere medarbejderne til, evt. sammen med dig, at løse de daglige og mangeartede opgaver der er i driften af et stort hus som vores. Når tiden er til det, har vi også opgaver i vores køkkenhave, eller sanker af naturens frugt og grønt som vi forarbejder til salg eller eget køkken. Du skal kunne lære fra dig og guide vores medarbejdere under hensyntagen til deres forskellige funktionsniveauer. Serviceteamet har et tæt samarbejde med køkkenet, der producerer mad til centerets mange tilbud

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være

  • Beskæftigelse og instruktion af beskyttede medarbejdere i forskellige arbejdsopgaver
  • Pædagogisk arbejde med vores medarbejdere for at styrke deres sociale og faglige kompetencer.
  • Dokumentationsarbejde i.f.t. den enkelte beskyttede medarbejder (journalnotater, pædagogisk handleplan, status, mv)
  • Planlægning af dagligdag og produktioner, samt udvikling af nye arbejdsopgaver.
  • Løbende dialog med kommuner og støttekontaktpersoner

Vi forventer at du

  • Har lyst til at arbejde med og formår at rumme mennesker med behov for støtte til at bruge deres arbejdsevne – stor som lille.
  • Har energi, kan få (nye) ting til at ske og sikre at de bliver afsluttet.
  • Har pædagogisk erfaring med og/eller kendskab til centrets målgrupper.
  • Har lyst til at arbejde med både praktiske opgaver og motivationsarbejde i.f.t. den enkelte beskyttede medarbejder.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende arbejde på en arbejdsplads med fokus på faglig oprustning og udvikling.
  • Et afvekslende arbejde med stor indflydelse på opgaveløsningen og din arbejdsdag
  • Mulighed for tæt parløb med kolleger i det pædagogiske arbejde
  • Et godt og tæt samspil mellem leder og personale
  • Tid til forberedelse og dokumentation

Andre kvalifikationer

Kørekort til personbil er et krav.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til ”overenskomst for ledende værkstedspersonale”. Arbejdet tilrettelægges som udgangspunkt i tidsrummet 7.30-15.30 mandag til fredag. Vi holder fri i helligdagene, og mellem jul og nytår. Stillingen er på 37 timer/uge.

Tiltrædelse pr. 1. juli 2024 eller snarest herefter.

Frist

14. juni 2024 kl. 8.00.
Vi holder løbende samtaler i perioden 21. maj – 14. juni, og ansætter når vi har det rigtige match til stillingen.

Yderligere information

For yderligere information om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Jannik Møller (telefon 72 32 36 25 / mail: jamol@hillerod.dk).

Rundvisning

Der vil være mulighed for at få en rundvisning på værkstederne onsdag den 29. maj kl. 15.30-16.30. Hvis du ønsker dette kontaktes Jannik Møller på telefon 72 32 36 25.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
14. juni 2024

Tiltrædelse
1. juli 2024

Kontakt
Afdelingsleder Jannik Møller, telefon 72 32 36 25 / mail: jamol@hillerod.dk

Arbejdssted
Trollesbro

Ansættelsesforhold
37 timer

Hillerød Kommune - logo