Engageret lærer til indskolingen på Hillerød Dagbehandlingsskole
Vil du gøre en forskel for børn med særlige behov?
Hos Hillerød Dagbehandlingsskole (HDS) får du – uanset erfaring – mulighed for at blive en del af et engageret team, der brænder for at skabe en tryg, sjov og lærerig skoledag. Vi arbejder tæt sammen om at give børnene de bedste betingelser for udvikling og trivsel, og du får støtte og sparring hele vejen.Om os
Hillerød Dagbehandlingsskole er et tilbud til børn, unge og deres familier, som har særlige behov for støtte. Vi søger en lærer til vores indskolingsteam, placeret på Ullerødskolen – en afdeling under HDS.Ullerødskolen rummer op til 20 elever, fordelt i en indskolingsgruppe og en mellemtrinsgruppe med max. 10 elever i hver gruppe. På HDS har vi elever fra 1.–10. klasse og vægter et tæt skole-/hjemsamarbejde med opfølgning i forhold til både undervisning og familiebehandling.
Du vil møde elever, der eksempelvis
- er normaltbegavede med sociale, personlige og familiemæssige udfordringer
- kan have vanskeligheder med at håndtere krav, regler og normer samt voksnes autoritet
- kan have udfordringer med at indgå i alderssvarende relationer
Udover undervisning bliver du kontaktvoksen for 1–2 elever og indgår i et tæt samarbejde med dit team og vores interne psykolog, som blandt andet faciliterer behandlingskonferencer. Der indgår teambaseret supervision med ekstern supervisor cirka én gang om måneden.
Hvem er du?
Du skal have lyst til at arbejde med børn, der har brug for ekstra støtte og nærvær i deres skolegang. Du behøver ikke at have erfaring fra specialområdet – det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære.Vi lægger vægt på, at du
- har mod på at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde
- har interesse for undervisning og for at gøre en forskel for børn med særlige behov
- vil være med til at skabe et udviklende læringsmiljø med fokus på både trivsel og faglig udvikling
- er god til at skabe relationer og møder elever og forældre med en anerkendende tilgang
- er åben for at arbejde mentaliserende og bruge spejling som metode
- har mod på at arbejde i et tæt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere
- kan arbejde selvstændigt og fleksibelt i en hverdag, der kræver tilpasning og nærvær
Har du erfaring med differentiering, klasseledelse eller arbejdet med børn med sociale og personlige udfordringer, er det en fordel.
Vi tilbyder
- En meningsfuld og varieret hverdag med plads til både faglighed og humor
- Stor indflydelse på egen arbejdssituation
- Et udvidet og godt forældresamarbejde
- Et udviklende og inspirerende teamsamarbejde
- Et læringsmiljø, hvor vi vægter faglig og social læring lige højt
- En mentor i den første periode, som du løbende kan sparre med
- Løbende supervision med ekstern psykolog
- Tæt opfølgning på sagerne med vores interne skolepsykolog
Som ansat i Hillerød Kommune bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle arbejder ud fra en fælles tilgang om ”Fælles børn – fælles ansvar”. Det betyder også, at vi har mange ressourcer i ryggen i forhold til eksterne samarbejdspartnere, VISO-leverandør for Socialstyrelsen, udviklingsprojekter og meget andet.
Praktisk information
Ansættelse: Fuld tid, med opstart snarest muligtLøn: Efter gældende overenskomst med DLF samt tillæg
Arbejdssted: Ullerødskolen, Sophienborgvænget 6, 3400 Hillerød
Frist
Send din ansøgning via linket i opslaget. Vedlæg eksamensbevis, CV og eventuelle udtalelser senest 21. november 2025 kl. 12.00.Samtaler afholdes løbende.
Spørgsmål?
Kontakt skoleleder Frants Kuhlman Christensen på telefon 72 32 46 26 eller souschef Katrine Reinholt på telefon 72 32 46 21.Læs mere
på Hillerød Dagbehandlingsskoles hjemmesideVi tilstræber en ligelig fordeling af mænd og kvinder samt en varieret alderssammensætning.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
                            Ansøgningsfrist
                            21. november 2025
                        
                            Tiltrædelse
                            Snarest muligt
                        
                            Kontakt
                            Skoleleder Frants Kuhlman Christensen, telefon 72 32 46 26
                        
                            Arbejdssted
                            Hillerød Dagbehandlingsskole HDS
                        
                            Ansættelsesforhold
                            Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.