Høring om ændringer til Regulativ for Gågaderne og Torvet

29-05-2019

For at reducere trafik og unødig parkering i gågaderne og på Torvet i Hillerød, ønsker Hillerød Kommune at foretage nogle ændringer i Regulativ for gågaderne og Torvet. Forslag til ændringer er foretaget i dialog med Hillerød Byforum og sendes nu i 4 ugers høring.

Forvaltningen og Hillerød Byforum foreslår følgende ændringer til den nuværende skiltning og afmærkning:

  • Frederiksgade bliver dobbeltrettet, da de nuværende forhold giver mulighed for at modkørende biler med forsigtighed kan passere hinanden. Lastbilkørsel bliver forbudt
  • For at minimere, at der til tider er ulovlig varekørsel efter kl. 11, foreslås det, at indrette pladser til mindre varebiler til af- og pålæsning tilladt i 30 minutter ved/på IRMA-porten, Søndre Jernbanegade/Kannikegade, Frederiks Torv og Møllestræde tættest ved gågaden (se kort nedenfor).
  • Tidsrum for tilladt varekørsel i gågaderene udvides desuden til kl. 12 på hverdage og kl. 10 på lørdage.

Det bliver desuden tydeliggjort, at:

  • færdsel i begge retninger gennem IRMA-porten er tilladt
  • Helsingørsgade og Slotsgade er ensrettet med skiltning af mulighed for udkørsel fra gågaderne ved Frederiksgade og IRMA-porten og retningspil i belægningen ved Fisketorvet.

Tillige for at tydeliggøre hvem der har lov til at køre i gågaderne fremhæves det, at kundekørsel til private parkeringsarealer ikke er tilladt. Det bliver også synliggjort, at renovation og arbejdskørsel under visse forhold ikke kræver tilladelse fra kommunen, ligesom udrykningskørsel udvides til også at omfatte patruljekørsel, som ellers i dag kræver tilladelse fra kommunen. Det fremhæves at af- og påsætning for gangbesværede med bil eller taxi, som skal til konsultation hos læge, er tilladt, og at indehavere af handicapparkeringskort må parkere i op til 15 minutter uden for afmærkede båse.

I forbindelse med revisionen af Regulativ for gågaderne og Torvet arbejder forvaltningen og Hillerød Byforum med planlægning af en målrettet kampagne, som skal informere beboere, transportører og andre relevante parter om de foreslåede ændringer, samt hvad man må og ikke må i gågaderne.

Høringsperiode
Forslaget er i høring fra den 3. juni 2019 til den 1. juli 2019.

Har du bemærkninger til forslaget, skal de sendes pr. mail til trafikvejogpark@hillerod.dk eller pr. brev til Hillerød Kommune, By og Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, så vi har det senest den 1. juli 2019.


Klik for større kort

 

 

Siden blev senest opdateret d. 29-05-19

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS