Endelig vedtagelse af lokalplan 440

14-06-2019

Hillerød Byråd har den 29. maj 2019 endeligt vedtaget lokalplan 440 for Frederiksborg Gymnasium og HF og Frederiksborg Byskole.

Lokalplan 440 for Frederiksborg Gymnasium og HF og Frederiksborg Byskole

Høringsnotat vedr. lokalplan 440

Baggrunden for lokalplanen er at muliggøre nye undervisningslokaler, idrætsfaciliteter og lærerfaciliteter. Derudover er det besluttet, at der skal opføres en tandplejeklinik i lokalplanområdet. Desuden er det lokalplanens formål, at den store rekreative værdi af sportsarealerne og de grønne arealer i området sikres.

Byrådet har i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen besluttet at foretage en række ændringer i lokalplanen i forhold til det forslag, der har været fremlagt i offentlig høring. Du kan se ændringerne i høringsnotatet ovenfor.

Binding
Vedtagelsen af lokalplan 440 for Frederiksborg Gymnasium og HF og Frederiksborg Byskole medfører, at ændringer af forholdene inden for lokalplanområdet kun må foretages i overensstemmelse med de retningslinjer, der er beskrevet i lokalplanen.

Klagevejledning

Du kan klage over retlige spørgsmål jf. planlovens § 58, det vil sige spørgsmål om, hvorvidt vedtagelsen af planen er sket i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, som kan efterprøves.

En eventuel klage skal være indgivet inden 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket vil sige senest den 12. juli 2019.

Du klager via klageportalen, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk, hvor du logger på med NemID. I søgefeltet, skal du skrive ”Klageportalen” og herefter vælge ”Selvbetjening” og ”Klag til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet”. Følg i øvrigt vejledningen i Klageportalen.

Det koster 900 kr. at klage som privatperson. Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal betale 1.800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort eller bankoverførsel i Klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt klagen.
Klage er indgivet rettidigt, når den er tilgængelig for Planklagenævnet i Klageportalen, og gebyret er betalt inden udløbet af klagefristen.
Planklagenævnet vil som udgangspunkt afvise en klage, hvis der er klaget uden om Klageportalen, klagen er indkommet for sent eller gebyret ikke er betalt. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, som beslutter om du kan blive fritaget.

Du kan læse mere om Planklagenævnet, og om hvordan klagesagen behandles på www.naevneneshus.dk.

Hvis du ønsker at klage til domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra planens offentliggørelse, jf. Lov om Planlægning § 62, stk. 1.

Vi skal i øvrigt gøre opmærksom på, at retsvirkninger efter samme bekendtgørelse, § 12 stk. 2 og 3 samt § 18 er gældende.

Siden blev senest opdateret d. 14-06-19

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS