Baggrunden for lokalplanen er, at bygherre har ansøgt om igangsættelse af lokalplanarbejdet for et projekt med etageboliger og erhverv ved Frederiks Torv i Hillerød by. Det drejer sig om matrikel 67, 69 og 70a. Formålet med lokalplanen er derfor at give mulighed for, at der kan opføres nyt etagebyggeri med bolig og erhverv ved Frederiks Torv.
Lokalplanområdet placerer sig bag ved Slotsgade 13-21 i Hillerød midtby. Bygherre anmoder om at opføre 3.000 m2 mellem 3,5 og 4 etager.
Du kan se startredegørelse for projektet her
Invitation til online borgermøde
Hillerød Kommune inviterer til online borgermøde forud for udarbejdelsen af plangrundlaget for lokalplanen.
På mødet vil den ønskede udvikling af området blive gennemgået, og du får mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til den kommende planlægning.
På borgermødet modtager vi gerne idéer og emner, som vi skal være opmærksomme på, forud for beslutningen om at igangsætte lokalplanen eller ej.
Det indledende borgermøde bliver holdt online:
Torsdag den 11. marts 2021 kl. 17.00 – 19.00
Link til digitalt borgermøde
Link til digitalt borgermøde om lokalplan for Frederiks Torv
Hvordan kommer jeg med til online borgermødet - læs om den praktiske afvikling af mødet og find teknisk vejledning
Borgermødet foregår på den digitale platform Microsoft Teams.
Vi tænder for livesignalet 15 minutter før mødet går i gang. Der vil ikke være lyd på, men på skærmen vil der fremgå et billede med velkomst til borgermødet.
På selve mødet vil andre hverken kunne se eller høre dig, men til gengæld vil det være muligt at stille skriftlige spørgsmål.
For at få den bedste mødeoplevelse anbefaler vi, at du bruger en computer.
Sådan bruger du computer:
- Når du trykker på mødelinket, skal du vælge ”se på internettet i stedet”.
- Deltag som anonym deltager.
For en instruktion trin for trin med billeder klik her
Sådan bruger du tablet eller smartphone:
Du kan kun deltage via app på tablet eller smartphone.
Kort instruktion:
- Når du trykker på mødelinket, vil du blive bedt om at downloade Microsoft teams appen.
- Download appen og deltag som gæst.
For en instruktion trin for trin med billeder klik her
Vil du stille et spørgsmål?
Oppe i højre hjørne af din skærm, finder du et ikon med et spørgsmålstegn. Her kan du stille skriftlige spørgsmål. Du kan skrive dit navn over spørgsmålet.
Læs mere om det tekniske
Systemkrav og understøttede platforme
- Understøttede operativsystemer: Windows 7 og nyere (32-bit og 64-bit), macOS X 10.10 og nyere
- Understøttede webbrowsere: Chrome (sidste 3 versioner), Edge RS2 og nyere, Firefox (sidste 3 versioner), Internet Explorer 11, Safari
- Understøttede mobiloperativsystemer: Android 4.4 og nyere, iOS 10 og nyere.
Har du spørgsmål?
Eventuelle spørgsmål kan rettes til arkitekt Johan Buus på mail byplan@hillerod.dk eller tlf. 7232 2123.