Lokale går sammen om at få område coronatestet

12-03-2021

Søndag kommer et Pop-up testcenter til Brohuset. Det har sat gang i et kæmpe lokalt arbejde.

Smitten med coronavirus har i den forløbne uge været ret støt stigende i Hillerød Kommune.

Torsdag kørte et mobilt testcenter fra Region Hovedstaden derfor til Gadevang og tilbød PCR-test uden tidsbestilling, og på søndag lander det mobile testcenter i Brohuset, Østervang 103 fra klokken 08-13.

Da meddelelsen om det mobile testecenter blev offentlig, gik boligselskabet og frivillige lokale kræfter straks i gang med at planlægge en kæmpe indsats for at så mange som overhovedet muligt hører om og lader sig teste søndag.

I løbet af torsdagen er der således blandt andet blevet lavet

  • Plakater og flyers, som er ved at blive printet og hængt op i hele området
  • Aktiveret lokale netværk og kommunikeret på flere sprog
  • Taget personlig kontakt til en lang række foreninger og borgere i Kongevænget 1 og 2
  • Indkøbt kaffe og lidt godt til børnene, som frivillige vil dele ud søndag
  • Blevet arrangeret, at borgere, der evt kan have svært ved selv at transportere sig til teststedet, kan blive hentet af frivillige fra KirkeCare
  • Lavet aftaler med en lang række frivillige, som vil hjælpe med det praktiske arbejde søndag
  • Taget kontakt til lokale butikker for at få dem til at hjælpe med at sprede budskabet
  • Opslag på en lang række Facebooksider for foreninger og klubber i området
  • Lavet lister med frivillige, der er klar til at stemme dørklokker

 

Borgmester Kirsten Jensen er fuld af beundring for de mange, der har meldt sig til at hjælpe i området.

”Det, vi ser her, er det samfundssind, der ofte bliver talt om. Det er ikke fordi, vi lige nu står med et stort smitteudbrud i området, men smitten er for hurtigt stigende i Hillerød Kommune, og her er mange mennesker på et forholdsvis lille areal. Derfor ved vi, at det kan gå hurtigt, hvis der kommer et udbrud, og derfor er det så vigtigt at sætte ind forebyggende. Og det har været helt fantastisk at se, hvordan der er blevet budt ind fra alle sider for at hjælpe med at få spredt budskabet ud om at møde op og blive testet på søndag,” siger Kirsten Jensen.

 

Det er altså søndag den 14. marts klokken 8-13, der er mulighed for at blive testet uden tidsbestilling i Brohuset, Østervang 103. Det eneste, der skal medbringes, er mundbind og det gule sundhedskort.

Siden blev senest opdateret d. 12-03-21

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Tilgængelighedserklæring

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her