Hillerød er blevet Guldkommune for fædre

05-11-2021

”Forum for Mænds Sundhed” har udnævnt Hillerød Kommune til guldkommune for kommunens indsats for nybagte fædre og deres børn.

Forum for Mænds Sundhed er et partnerskab, som arbejder for at skabe lighed i sundhed med fokus på mænds sundhed. Et af fokuspunkterne er arbejdet med fædre og deres børn. I den forbindelse har Forum for Mænds Sundhed kortlagt kommunernes indsatser for fædre, herunder tiltag der kan give en hjælpende hånd under fædrenes barsel.

Det er i den forbindelse, Hillerød Kommune er blevet udnævnt til Guldkommune, og det glæder lederen af Sundhedsplejen, Vibeke Selch Laursen, fordi sundhedsplejerskerne gennem længere tid har haft fokus på nybagte fædre.

”I Sundhedsplejen er vi meget opmærksomme på, at fædre er lige så vigtige forældre som mødrene er. Derfor opfordrer vi for eksempel fædrene til at være hjemme, når vi kommer på besøg, og det oplever vi i stigende grad at fædrene er. Vi tilbyder alle fædre en screening for efterfødselsreaktioner, når barnet er omkring 2 måneder gammelt eller hvis der viser sig et behov for det på et tidspunkt. Familiehuset tilbyder samtaler med depressive fædre, og en af vores sundhedsplejersker er Far Ambassadør, og står i spidsen for kontakten til ”Far for livet” ved Mænds Sundhed. Snart kommer der øremærket barsel til fædrene, så for os er det helt naturligt at vi har fædrene med i vores arbejde, og vi er selvfølgelig glade for at vores arbejde også bliver anerkendt” fortæller Vibeke Selch Laursen.

Sundhedsplejen arbejder desuden på at få startet en ”Fars legestue”.

Der er i 17 sundhedsplejersker og en leder ansat i Hillerød Kommune. Hvert år besøger de omkring 500 familier med nyfødte børn og omkring 50 tilflytter-familier med spædbørn.

Siden blev senest opdateret d. 05-11-21

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Tilgængelighedserklæring

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her