Budgetforlig i Hillerød

13-09-2021

26 af 27 medlemmer af Hillerød Byråd bag næste års budget.

”Budgetaftalen afspejler en hånd under den lokale velfærd samtidig med renovering og udbygning af dagtilbud, skoler og plejehjem”, siger borgmester Kirsten Jensen (A).

Rammen for budgetlægningen i Hillerød Kommune var stram, økonomiaftalen med staten gav ikke meget til Hillerød Kommune, som i lighed med andre kommuner mærker at mange borgere får større behov for hjælp og støtte.

”Jeg er meget glad for, at 7 ud af 8 partier kan stå sammen om borgernes fælles budget også i et år, hvor det er svært, og mange behov presser sig på”, siger Kirsten Jensen.

”Vi har tilført penge til velfærd, men jo især i en bevægelse i retning af mere kompleks hjælp til mange borgere med særlige behov, store som små. Derfor kommer vi ikke så hurtigt frem med styrkelse af vores dagtilbud og almenskole, som vi egentlig gerne ville”.

Med aftalen har partierne fundet penge til udbygning og renovering af børnehaver og skoler og til mange plejehjemsboliger i Generationernes Kvarter i Favrholm, som også skal rumme en børnehave og et forsamlingshus for borgerne i området.

Kommunens sundhedscenter skal udbygges, men lidt senere end først forudsat, og i mellemtiden tager man lokaler i det nærliggende Sprogcenter i anvendelse, så medarbejderne får bedre plads til deres arbejde. Sundhedscenteret varetager især pleje, behandling og genoptræning af ældre, som hyppigt udskrives fra hospital til sundhedscenter, inden de kan komme helt hjem.

Aftalen indeholder også flere punkter om klima og miljø, veje og stier og kultur og uddannelse.


Budgetforliget er indgået mellem S, V, SF, R, C, Ø og DF

Siden blev senest opdateret d. 13-09-21

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Tilgængelighedserklæring

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her