Nu åbner Trollesmindealle

12-02-2020

Mandag den 17. februar åbner Trollesmindealle igen for trafik.

Efter at Trollesmindealle har været lukket for trafik siden starten af december, er det nu en stor fornøjelse for M. Goldschmidt Ejendomme A/S og Hillerød Kommune at kunne åbne vejen for trafik igen. i sit nye forløb. Vejen mangler nu kun det sidste lag asfalt, det såkaldte slidlag, der lægges ud om et års tid, når den udlagte asfalt har fået lov at sætte sig.

Trollesmindealle har fået nyt forløb, for at gøre plads til byggeriet på Frederiksbro - og ikke mindst den grønne kile - som i fremtiden skal løbe gennem bebyggelsen. Samtidigt sikrer det nye forløb, at vejen også fremover kan være med til at afvikle den nord-syd gående trafik i Hillerød, og at beboerne i området omkring Thorsvang ikke længere har gennemkørende tung trafik forbi deres huse.

Den nye vejstykke er anlagt af M. Goldschmidt Ejendomme A/S som en del af samarbejdsaftalen med Hillerød Kommunen. Vejen overdrages til Hillerød Kommune, når de sidste finesser er på plads. I den forbindelse udtaler Senior Projektchef Bo Dam Jensen:

”Vi er glade for at vi nu kan levere den nye Trollesmindealle til Hillerød Kommune. Vejens ibrugtagning danner grundlag for, at vi kan gå i gang med at bygge den grønne kile, som er et væsentligt element i den kvalitet som det kommende Frederiksbro projekt med ca. 1.300 lejligheder og 4.000 beboere vil have”.

Hillerød Kommune planlægger at anlægge cykelstier langs Frejasvej mellem den nye Trollesmindeallé i syd og Skovhegnet i nord. Sammen med cykelstierne langs Trollesmindeallé skabes der sammenhæng for bløde trafikanter mellem de store erhvervsområder og uddannelsesinstitutioner ved Peder Oxes Alle, og villakvartererne nord for Herredsvejen.

Formand for Arkitektur- Byplan og Trafikudvalget Dan Riise, siger:

 ”Med anlægget af Trollesmindealle er vi ikke alene et stort skridt videre mod realiseringen af Frederiksbroprojektet, vi er også med til at sikre, at bløde trafikanter kan færdes mere trafiksikkert i Hillerød,” siger han.

Hillerød Kommune og M. Goldschmidt Ejendomme A/S vil i forbindelse med åbningen af vejen gerne takke alle de involverede parter, hos både bygherre og entreprenør for et rigtigt godt samarbejde, og ikke mindst vejens naboer for deres tålmodighed med de til tider frustrerende forhold det er, når man bor ved en byggeplads.

 

 

Siden blev senest opdateret d. 12-02-20

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her