En elev i 2.X på Hillerød Vest Skolen, afdeling Ålholm er blevet testet positiv for Covid-19.
Elever på 1. og 2. årgang på Ålholmafdelingen har været sammen i såvel skoletiden som tiden i fritidsordningen. Det betyder, at alle elever på disse årgange er sendt hjem fra i dag mandag d. 2. november. Det samme er de lærere og pædagoger, der har været i nær kontakt med den smittede elev.
En medarbejder på Skolen ved Skoven er ligeledes blevet testet positiv for Covid-19.
En klasse og en række medarbejdere er nære kontakter til den smittede, og de er derfor sendt hjem fra i dag mandag d. 2. november.