Det er en beboer på 2.1 , der er blevet konstateret smittet. De øvrige beboere i enheden skal derfor alle testes (8 beboere), derudover skal alt sundhedsfagligt personale inkl. elever og studerende på Sophienborg testes. Testen bliver foretaget den 9. oktober af medarbejdere og ledere fra Sophienborg. Testomfang er besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed har i dag den 8. oktober påbudt besøgsforbud inde og ude. Der er dog besøg, der stadig kan gennemføres under følgende omstændigheder:
- a) den besøgende er den nærmeste pårørende til beboeren. (fx beboerens ægtefælle, faste samlevende, faste partner, mor, far, barn eller barnebarn). Der må kun komme en, dvs., at familien skal aftale hvem der kommer på besøg i den kommende tid
- b) besøget sker i en kritisk situation
Ved en kritisk situation forstås et uopsætteligt besøg fra en nær pårørende til en kritisk syg eller døende person.
Påbuddet er udstedt, da beboere på plejehjem er nogle af de mest udsatte for at få alvorlige konsekvenser, hvis de bliver smittet med Corona virus.
Besøgsforbuddet er midlertidigt og gælder, til Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver det.