Sådan arbejder vi med test og håndtering af corona på vores plejehjem

27-04-2020

Lørdag den 25. april blev den første beboer på et plejehjem i Hillerød Kommune konstateret smittet med Covid-19. Herunder kan du læse, hvordan vi arbejder med håndtering og tests på plejehjemmene.

Hvornår tester vi?

Vi har løbende testet beboere og personale på vores plejecentre. Hvis en beboer er syg, eller udviser nogle former, også meget milde for symptomer på Covid-19, er de blevet testet og isoleret.

 

Hvorfor informerer I ikke pårørende om det?

Da vi løbende tester, informerer vi ikke bredt, hver gang, vi gør det. Hvis en beboer er sløj og vi kontakter egen læge med henblik på testning, informerer vi de pårørende til beboeren, men vi går ikke ud og informerer alle pårørende hver gang for ikke at skabe unødig bekymring. Det er influenzatid, og der er mange, der for eksempel har ondt i halsen eller hoster – symptomer der kan ligne Covid-19, men ikke behøver at være det. Vi tester hellere en gang for meget end for lidt i samråd med lægerne.

 

Hvad gør I med syge beboere?

Så snart vi oplever, at en beboer for eksempel begynder at hoste eller har andre symptomer, der kan ligne Covid-19, isolerer vi pågældende, indtil vedkommende har været symptomfri i 48 timer.

 

Der har været fire isolerede beboere på Skovhuset, som har hostet. Hvorfor har I ikke fortalt det?

I det konkrete tilfælde fra Skovhuset, isolerede vi de fire beboere i deres lejligheder, da de begyndte at have Covid-19-lignende symptomer. Vi isolerede ligeledes afdelingen fra de øvrige afdelinger.

De fire beboere blev testet på baggrund af milde symptomer. Tre svar var negative og et var ikke til at konkludere på. Derfor blev beboeren testet på ny, og den test var så positiv. Men i hele proessen har alle fire været isolerede, mens de havde symptomer, og deres pårørende har været informeret om det igennem hele processen.  

Når vi ikke melder det ud offentligt, er det fordi vi løbende har beboere, der bliver testet på baggrund af symptomer på sygdom, og vi vil ikke skabe unødig bekymring ved at melde det ud hver gang. Mange borgere er blevet testet på byens plejehjem, og lørdag var der en positiv test. Derfor meldte vi ud der.

 

Nu er der så konstateret smitte på et plejehjem. Hvad gør I for at stoppe smitten?

Vi isolerer alle, der har symptomer. Alle bliver i deres lejligheder indtil mindst 48 timer efter at de er symptomfri.

Vi har ligeledes isoleret hele afdelingen fra de øvrige afdelinger, så hverken beboere eller personale må besøge andre afdelinger.

Alt personale anvender værnemidler efter forskrifterne.

Vi tester lige nu alle beboerne og alle medarbejderne på afdelingen.

 

Hvorfor beholder I den smittede på plejehjemmet, når I har pladser specifikt rettet mod Covid-19-patienter i Frederikssund?

Vi vurderer løbende situationen. I det konkrete tilfælde er plejeboligen indrettet, så vi uden problemer kan isolere borgeren. Da borgeren samtidig på nuværende tidspunkt har det godt efter omstændighederne og heller ikke har haft brug for indlæggelse, vurderer vi, at det er bedst for borgeren at blive i sit hjem. Det er en beslutning, vi løbende revurderer, og skulle borgeren få det dårligere eller viser andre beboere sig at være smittede, kan det godt være, at vi går i dialog om indlæggelse på midlertidig plads i Frederikssund.

 

Hvordan ser det ud på byens øvrige plejehjem?

Vi har pt ikke andre kendte smittede. Vi tester løbende beboere, hvis de har symptomer. Desuden vil alt sundhedspersonale blive testet fra mandag den 27. april og fremover.

 

Hvornår kan pårørende forvente at få noget at vide?

Hvis du er pårørende til en beboer, som vi vælger at teste, får du det at vide, hvis det er aftalen med beboeren, at der skal informeres.

Hvis der er smitte på plejehjemmet, informerer vi også direkte.

 

Hvorfor har I åbnet for besøg udendørs samtidig med, at I har haft mistanke om at en beboer var smittet?

Udviser en beboer tegn på sygdom, bliver de isoleret og testet. Vi mener derfor, at det er forsvarligt at åbne for udendørs besøg i sikker afstand for øvrige beboere. Det er en balancegang, og vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

 

 

Siden blev senest opdateret d. 17-09-20

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Tilgængelighedserklæring

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her