Kære medborger
I forbindelse med regeringens nye og omfattende nationale retningslinjer for at undgå yderligere spredning af corona-virus (COVID19), er alle landets jobcentre lukket foreløbig indtil den 29. marts og beskæftigelsesindsatsen er suspenderet i perioden.
I Jobcenter Hillerød ønsker vi at stille os til rådighed, hvis du i perioden frem til den 29. marts har behov for at tale med din jobkonsulent eller mentor. Vores medarbejdere sidder klar ved telefonen og vil i forbindelse med allerede planlagte samtaler, tage telefonisk kontakt til dig og tilbyde vores fortsatte hjælp og støtte.
I perioden frem til den 29. marts vil det være muligt at:
- Modtage ydelse fra enten jobcenter eller a-kasse.
- At tilmelde dig som nyledig via jobnet, telefonisk eller ved fysisk brev i jobcentret, så du fortsat kan have et forsørgelsesgrundlag.
- Rette henvendelse til jobcentret, herunder afgive klage, men de normale frister og klagefrister er suspenderet.
Du kan kontakte din jobkonsulent på hans eller hendes direkte telefonnummer og ellers ringe på Hillerød Kommunes direkte nummer: 7232 0000. Har du spørgsmål til udbetaling af ydelser, herunder hvordan du kan ansøge om kontanthjælp m.m. kan du ringe på: 7232 3030.
Med venlig hilsen
Stine Hollendsted
Arbejdsmarkedschef