I forbindelse med det verdensomspændende udbrud af Coronavirus og forsøget på at mindske smitten, vil Hillerød Kommune gerne opfordre til, at du ikke besøger hospitaler, plejehjem, bosteder eller hjem generelt, hvor der bor ældre og svage borgere, hvis du har været i et af højrisikoområderne. Du kan læse om områderne på den fællesoffentlige side vis linket Corona eller på www.coronasmitte.dk
Opfordringen gælder også, selvom du ikke er syg eller har tegn på smitte og gælder fra 14 dage efter hjemkomst.
Vi ved godt, at 14 dage kan være lang tid. Men da Coronavirus er særligt hård ved ældre og svagelige mennesker, er det meget vigtigt, at vi ikke får spredning i de grupper, og vi håber derfor, at du så vidt muligt følger opfordringen.
Skole og daginstitution
Sundhedsstyrelsen opfordrer desuden til, at om, at alle borgere – herunder også børn og unge – der siden 2. marts 2020 er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder til at holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten. Det betyder, at denne anbefaling også går på børn og unge i dagtilbud og skoler og siden 2. marts er kommet hjem fra ferie eller lignende i de pågældende områder.
Kan kommunen (daginstitution eller skole) nægte at tage sig af et barn, der er kommet hjem fra ferie i et risikoområde efter den 2. marts?
Et barn, som er hjemkommet fra et risikoområde efter 2. marts anbefales at blive hjemme. Det skal man som daginstitution eller skole videreformidle til forældrene, ligesom man ville gøre, hvis barnet var sygt og blev ringet hjem.
Skal kommunen stille nødberedskab (pasning) til rådighed for
børnene?
Det må afhænge af en konkret vurdering. I langt de fleste tilfælde, vil forældrene jo også have været med på ferie eller lignende i de pågældende
områder og er derfor også omfattet af Sundhedsstyrelsens anbefaling om at holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten.
Hillerød Kommune har desuden besluttet, at
- ALLE medarbejdere, der vender hjem fra rejse i et særligt risikoområde, skal blive hjemme i 14 dage efter, de er kommet til landet. Det gælder også bagudrettet således, at medarbejdere, der er hjemvendt senere end 18. februar, skal blive hjemme til der er gået 14 dage i alt fra hjemkomst.
- Medarbejdere, der er raske, skal så vidt muligt udføre hjemmearbejdei det omfang, det er muligt.