Har du et borgerforslag?

04-06-2020

En ny løsning gør det nemmere for dig at komme med borgerforslag til Hillerøds byråd, dele dit forslag og få opbakning fra andre. Samtidig skal du nu kun have 450 stemmer, mod 750 stemmer tidligere.

Du finder den nye hjemmeside her www.sammenom.hillerod.dk

Som borger i Hillerød Kommune har du mulighed for at få et forslag i byrådet, hvis du kan få opbakning fra andre borgere i kommunen.

Dit forslag kan handle om alt det, Hillerød Kommune kan beslutte, fx klimakorps på hjemmebesøg? Nyttehaver i Favrholm? Musik i naturen? Borgere som guider for tilflyttere? Unge som digitale besøgsvenner for ensomme ældre?

For at sikre, at forslaget er relevant for andre end bare dig, skal det bakkes op af stemmer fra andre borgere. Det kræver 450 stemmer for med sikkerhed at få et forslag taget op i byrådet. Du kan dele dit forslag på Facebook og Twitter.

Hvis byrådet kan se muligheder i forslaget, kan du, dem, der har stemt på dit forslag, og Hillerød Kommune sammen arbejde på at føre dit forslag ud i livet.

”I borgerinvolveringsudvalget er vi glade for, at det er blevet nemmere at få et borgerforslag lagt frem for byrådet. Samtidig er muligheden for at lave et flot borgerforslag med billeder m.v. blevet bedre på den digitale platform ”Sammen om Hillerød”, og det er nemt at dele forslaget på sociale medier", siger Øzgen Yücel, formand for § 17.4 udvalget for borgerinvolvering, som nu håber at endnu flere borgere har lyst til at få indflydelse det politiske arbejde.

Hvad kan du forvente, hvis dit forslag når 450 stemmer inden for 6 måneder?

Du vil blive kontaktet af en medarbejder fra Hillerød Kommune, som vil forberede dit forslag til et byrådsmøde. Det kan være, vi har nogle spørgsmål til dig om dit forslag.

Forslaget bliver behandlet på byrådsmødet. I Hillerød Kommune bliver byrådsmøder streamet her www.hillerod.dk/byrådsmøde, og det betyder, at du kan følge med i behandlingen af dit forslag.

Efter mødet vil du også få en skriftlig besked om byrådets behandling af dit forslag. Hvis byrådet kan se muligheder i dit forslag, starter det fælles arbejde med at føre forslaget ud i livet.

Siden blev senest opdateret d. 20-11-20

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Tilgængelighedserklæring

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her