Har du, din forening, din boligorganisation lyst til at forskønne jeres lokalområde med grønne tiltag, så har I mulighed for at søge midler fra puljen ” Forskønnelsespuljen – Blomstrende Byer”.
Puljen er på 100.000 kr., og pengene skal skabe blomstrende byer og medvirke til at skabe mere natur og biodiversitet i kommunens byområder.
Eksempler på projekter kan være foreninger, som ønsker at omdanne slåede græsarealer til blomsterenge med større biodiversitet eller sommerfuglevenlige beplantninger, et lokalråd der vil opsætte insekthoteller eller forsyne fællesarealer med træer, buske eller blomster.
Puljen forvaltes af Natur, Miljø og Klimaudvalget.
Du kan læse mere om puljen her
Ansøgning skal sendes til By og Miljø på e-mail : natur@hillerod.dk
Mærk ansøgningen " Forskønnelsespuljen – Blomstrende Byer".