En hilsen fra borgmesteren

27-03-2020

Det er en meget anderledes tid, vi står i. Lad os hjælpe hinanden igennem den, skriver borgmesteren her i en hilsen til alle Hillerøds borgere.

Det er en anderledes tid, vi står midt i. Vi er alle berørte på den ene eller anden måde, og jeg tror, de fleste af os føler en blanding af uro og håb. Håbet gælder, at der er sat så massivt ind i tide, at vi sammen kommer lidt mere smertefrit gennem denne krise end vi ser i andre lande.

Vi kan være ramt på mange forskellige måder. Måske er I ramt af sygdom.  Måske er du bange for at miste dit job, måske har du allerede mistet det, måske har du en virksomhed med en svindende ordrebog, måske kommer der færre kunder i butikken og ikke nok endnu i din webshop, måske er det svært at få hjemmearbejde og børn til at hænge sammen – der kan være meget forskelligt. Vi savner sikkert alle samvær med kolleger, familie og venner.

I vores kommune har mange medarbejdere ekstra travlt – og er på arbejde – på vante eller uvante pladser!

Vores plejepersonale arbejder som altid hos borgerne, på vores plejehjem eller på vores bosteder. På plejehjem og bosteder savner de samværet med de gæster, der ellers kunne komme forbi, eller besøg af frisør eller fysioterapeut.

Nødpasningen af vuggestue- og børnehavebørn fungerer, men de allerfleste børn holdes hjemme. Det skete nærmest fra den ene dag til den anden.

Vores skolers medarbejdere og ledere er i gang med fjernundervisning af de mange skoleelever, der er sendt hjem. Jeg hører, at det går godt mange steder, men der kan også være tilfælde, hvor enten den tekniske eller sociale forbindelse mangler kort eller længere tid ad gangen. Jeg ved der holdes kontakt til alle.

Vi har terapeuter, der laver videotræning med borgerne. Vi har telefonkonsultationer og videomøder. Vi har sagsbehandlere, der har rykket skærme og sager hjem. Vi har jobkonsulenter, der hjælper de mange virksomheder og medarbejdere, der er blevet ramt.

Jeg kan garantere for, at der bliver arbejdet hårdt og kompetent for at understøtte, at vi alle kommer så godt igennem denne tid som muligt.

Byrådet har holdt sit første videomøde og kommunen har lavet sin egen første hjælpepakke til erhvervslivet med fremrykkede opgaver og fremrykkede betalinger. I takt med at regering og folketing giver mulighederne, så ser vi om vi kan gøre mere, så vores lokale økonomi er mest mulig intakt efter dette.

Jeg håber og tror, vi kan blive sådan ved mens det kræves. Lad os hjælpe hinanden gennem denne svære tid. Lad os hjælpe vores lokale handelsliv ved at købe gavekort eller handle på nettet, bestille en ekstra take away og lad os hjælpe idet hele taget, hvor vi kan se, der er en, der kunne bruge vores hjælp.

Jeg sender dig på byrådets vegne de bedste ønsker for denne tid.

 

Siden blev senest opdateret d. 17-09-20

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Tilgængelighedserklæring

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her