55 børn og 14 voksne er sendt hjem, og daginstitutionen lukkes midlertidigt.
Forældrene er her til formiddag blevet ringet op og blevet bedt om at hente deres børn så hurtigt som muligt.
Medarbejderne sendes hjem i takt med at børnene hentes. Alle medarbejderne skal testes, og de har pligt til at oplyse resultatet af test.
For børnenes vedkommende er det op til forældrene at beslutte, om de skal testes eller ej.
Medarbejdere og børn kan møde op i institutionen igen, når de enten kan fremvise en negativ coronatest eller - hvis børnene ikke bliver testet - har været hjemme i syv dage uden sygdom eller symptomer.
Hillerød Kommune er i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, som vil iværksætte kontaktopsporing af nære kontakter.