Dagtilbud åbner den 20. april

13-04-2020

Der er nødpasning i alle dagtilbud fra tirsdag den 14. april. For børn af øvrige forældre åbner dagtilbuddene den 20. april.

Siden statsminister Mette Frederiksen meddelte, at dagtilbud kan åbne igen når de er klar, er der blevet arbejdet på højtryk for at få overblik over, hvordan åbningen kan finde sted. Med åbningerne følger nemlig en lang række krav til dagtilbuddene om afstand, børn i små grupper, rengøring og vask af legetøj to gange dagligt og meget mere.

 ”Vi har arbejdet hårdt for at se, om vi kunne nå at åbne til den 15. april. Men vi har nu besluttet, at vi må åbne 20. april. For nogle institutioner måske lidt før, og hvis der viser sig uventede lokale forhindringer kan en enkelt skulle åbne lidt senere. Der er meget logistik i det her – for eksempel skal børnene deles i små grupper på højst tre indenfor og fem udendørs. Alle legegrupper skal være under opsyn af voksne, og det er begrænset, hvor mange grupper en enkelt voksen kan holde opsyn med. Så mange ansatte har vi ikke, så vi beder andre ansatte i kommune, som kan, hjælpe til og vi skal også ansætte. Rent pladsmæssigt er der også udfordringer, når vi skal have mange små adskilte grupper, og derfor arbejder vi med at finde flere steder, vi kan bruge. Der er simpelthen dagtilbud, der ikke har mulighed for at have så mange små grupper på den plads, der kræves. Det skal organiseres hvor og hvordan børnene kan spise i helt små grupper, hvordan aflevering og hentning skal foregå og meget, meget mere. For os er det vigtigst at overholde de sikkerhedsforanstaltninger, vi skal, og det kan vi ikke nå til den 15. april for alle børn”, siger formanden for Børne- og Familieudvalget Peter Frederiksen.

 Han bliver bakket op af borgmester Kirsten Jensen.

”Vi har nødpasning på alle matrikler, som vi har haft hele tiden. Og i takt med at samfundet bliver åbnet gradvist igen, skal flere også på arbejde og flere har brug for nødpasning. De børn skal vi naturligvis passe forsvarligt og vi skal samtidig gøre institutionerne parate til at modtage alle børn. Det tager tid. Udover flytning af medarbejdere og rekruttering af nye medarbejdere, arbejder vi med at lave en frivilligbørs for at dække behovet for praktisk hjælp med at vaske legetøj og lignende Vi kan ikke åbne institutionerne, før vi præcis ved, hvordan vi sikrer alle forskrifter. Hillerød Byråd og kommune sætter sikkerhed og tryghed højest, og det er vores samlede vurdering, at vi kan åbne skoler og dagtilbud på god og forsvarlig vis den 20. april,” siger Kirsten Jensen.

Alle forældre vil via Børneroden blive orienterede om lige netop deres daginstitution og dens åbning, også hvis deres dagtilbud er klar til at åbne før 20. april, eller af andre grunde må udsætte åbningen

Forældre, der har behov for nødpasning, skal henvende sig til den daglige leder i deres barns institution.

Siden blev senest opdateret d. 15-04-20

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her