For at gøre livet lettere for vores lille ven, arbejder Hillerød Kommune løbende på at forbedre løgfrøens levesteder. I december er der i otte vandhuller foretaget oprensning og andre plejetiltag, der forbedrer løgfrøens vilkår i og omkring dens ynglevandhuller.
Tre vandhuller øst for Meløse er blevet nulstillet ved oprensning og fjernelse af bevoksningen omkring vandhullet. I fem vandhuller ved Alsønderup er der foretaget rydning af rørskov og den omkringliggende, skyggende bevoksning.
Vandhullerne er lavvandede, og efter rydningen vil de også få en solbeskinnet vandoverflade, begge dele forbedrer løgfrøens livsvilkår. Løgfrøen overvintrer i jorden. Den graver sig dybt ned, og kommer først frem til foråret, når den vandrer ned til ynglevandhullerne.
Billede af løgfrø