Ny lokalplan for detailhandel og boliger på Slangerupgade 48 B-D

26-04-2019

Økonomiudvalget har besluttet at igangsætte arbejdet med lokalplan og kommuneplantillæg for arealet ved Slangerupgade 48 B-D

Grundejeren ønsker at udvikle ejendommen ved at erstatte den eksisterende bebyggelse med en bebyggelse, der indeholder detailhandel og parkering i stueplan. Over stueplan opføres etageboliger omkring et hævet opholdsareal. Bebyggelsen vil mod syd (Slangerupgade) og øst fremstå i 3 etager og mod vest (Roskildevej) og nord fremstå i 4-5 etager. Parkering etableres dels i den indre, overdækkede del af stuetagen, dels i kælderen under bygningen. 

Se startredegørelse vedr. lokalplan 453 her

Indledende dialogmøde
I den forbindelse inviterer Hillerød Kommune til dialogmøde forud for udarbejdelsen af plangrundlaget for lokalplanen.

Dialogmødet bliver holdt tirsdag den 7. maj 2019 kl. 19.00 – 21.00 på Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.

På mødet vil den ønskede udvikling af området blive gennemgået, og du får mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til den kommende planlægning.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til byplanlægger Bjørn Raagaard Andersen på mail byplan@hillerod.dk eller telefon 7232 2133.

Siden blev senest opdateret d. 26-04-19

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS