Naturplejedag for hele familien på Skansebakken

06-08-2019

Kom til naturplejedag på Skansebakken søndag den 25. august kl. 11-13. Hillerød Kommune, Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød og Dansk Ornitologisk Forening Nordsjælland inviterer alle interesserede til en sjov og aktiv naturplejedag på det bynære naturområde ved Skansebakken, Østervang og Egedam.

Vi skal prøve at slå med le og fjerne små træer og buske. Der vil være hjælp fra en erfaren person, der kan lære os at slå med le.

I vil også høre om de forskellige sommerfugle og fugle, der kan ses i området.

For børn vil der være mulighed for at fange insekter mv. i den nærliggende sø. Der vil være en person der kan hjælpe med at bestemme de dyr, der kommer op i nettene. Hvis I hører og ser en fugl I ikke kender, vil der være hjælp at hente.

Medbring gerne grensakse eller lignende, le eller rive, men der vil også være mulighed for at låne værktøj og leer. Børn bedes medbringe et net, men vi har også net I kan låne. 

Da det giver sved på panden at udføre naturpleje og fiske efter smådyr, byder vi på drikkevarer og kage, inden vi slutter arrangementet.

Program

 Kl. 11.00 Velkomst ved Louise Colding Sørensen formand for Natur, Miljø og Klimaudvalget.

 Kl. 11.10 Information om naturplejen i området, og hvilke sommerfugle og fugle du kan se. Hillerød Kommune, DOF Nordsjælland, DN-Hillerød

 11.20 Instruktion i at slå med le og optrækning af uønskede buske ved NielsÅmandJohansson

 Kl. 11.40-13.00 Le slåning, optrækning af uønskede buske og træer, fiske efter smådyr i søen. Vi slutter af kl. 12:45 med drikkelse og et stykke kage.

 

Mødested: På bakken mellem Østervang og Ved Egedam ude ved Skansebakken i Hillerød Øst. 

Kort over mødested

Tilmelding senest den 20. august kan ske på mail: natur@hillerod.dk, eller direkte telefonnr. 7232 2189 til Kirstine Thoresen-Lassen eller 7232 2139 til Stine Schwartz

Der er max. antal på ca. 40 personer, så tilmelding er først til mølle.

Husk arbejdshandsker og praktisk tøj.

Vi glæder os til at se jer!

Arrangører:

Hillerød Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød og Dansk Ornitologisk Forening Hillerød.

Siden blev senest opdateret d. 06-08-19

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS