Åbning af teknologibibliotek

23-08-2018

Den 27. august er startskuddet til et nyt demensvenligt tiltag – teknologibibliotek - som skal bidrage med hjælp og vejledning til mennesker, der er ramt af demens. Åbningen finder sted på Hillerød Bibliotek.

At blive ramt af demens er livsomvæltende, ikke kun for den ramte, men også for de pårørende. Men selv med en demensdiagnose kan man få et godt og værdigt liv.

Hillerød Kommune er med i det tværkommunale projekt Demensvenligt Nordsjælland, som består af en flere projekter og delprojekter. Et af dem er Teknologi-biblioteket, som affyrer startskuddet mandag den 27. august klokken 13-16 i vandrehallen på Hillerød Bibliotek.

Teknologi-biblioteket er et delprojekt under Rådgivnings- og Aktivitetscentre - Demensvenligt Nordsjælland. Her kan mennesker med demens og deres pårørende få vejledning og rådgivning i at bruge forskellige produkter, der kan hjælpe mennesker med demens, som bor i eget hjem. Det kan for eksempel være spil, som understøtter samtaler om bestemte emner, det kan være kugleveste, meditationsmusik, at lære at bruge bestemte kalendere, lære at bruge ur med indbygget GPS, så man ikke farer vild og så videre.

Den 27. august kan de besøgende opleve cirka 20 udvalgte produkter, som kan hjælpe eller afhjælpe hverdagen med demens. Radiojournalist Henrik Føhns (kendt fra bl.a Harddisken på P1) fortæller om teknologi og mennesker. Derudover er der åbningstaler fra Hillerød, Allerød og Helsingør, som står bag Aktivitets- og Rådgivningscentrene. Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark kommer og twister med alle deltager fra de 8 Nordsjællandske kommuner.  Projektleder Lotus Sonnenborg fortæller meget mere om teknologibiblioteket og de to andre delprojekter i Rådgivnings og Aktivitetscentre – Demensvenligt Nordsjælland.  

Der er fri adgang og man kan komme og gå som man vil i timerne. Alle er velkomne.

Efter åbningsdagen vil teknologibiblioteket holde åbent hver torsdag fra 14-17.30 på Kommunikationscentret, Skansevej 2D, 3400 Hillerød.

Siden blev senest opdateret d. 23-08-18

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS