Mødet finder sted på Hillerød Rådhus den 7. juni klokken 19-21.
På mødet vil formanden for Hillerød Forsyning Klaus Markussen og formanden for Natur, Miljø og Klimaudvalget Louise Colding Sørensen fortælle om nogle af de tanker, der ligger bag den nye spildevandsplan. Tidsplanen for arbejdet med spildevandsplanen bliver gennemgået, og derefter vil der være stande, hvor de fremmødte kan stille spørgsmål, blive informeret yderligere eller komme med forslag og input til planen.
Alle er velkomne til mødet.
”Vi håber, at der er mange, der har lyst til at komme og høre om principperne for en ny spildevandsplan og selv være med til at påvirke det videre arbejde. Åbenhed og involvering er vigtigt for os og vi vil gerne høre borgernes input og vi vil også meget gerne fortælle og forklare, hvad det er, den nye spildevandsplan skal,” siger Klaus Markussen.
”Dialogmødet er første skridt. Derefter er der en lang proces med arbejdet og med høring, før planen skal endeligt vedtages i 1. kvartal af 2019. Vi vil gerne have en proces, hvor borgerne også føler sig inddraget, og det er det, vi indbyder til her,” siger Louise Colding Sørensen.