www.hillerod.dk

Gå til byrådsmøde hjemme i sofaen

31-01-2018

Fra onsdag den 31. januar bliver byrådsmøderne i Hillerød Kommune transmitteret live.

Når Hillerøds byrådsmedlemmer stiller sig op for at tale i byrådssalen, skal de vænne sig til at et kamera følger med. Fra byrådsmøde onsdag den 31. januar bliver byrådsmøderne transmitteret live. Det betyder, at alle med en computer kan sætte sig til rette i sofaen derhjemme og følge byrådsmødet.

”Vi vil gerne have, at borgene kommer til vores byrådsmøder, og det må de fortsat meget gerne. Men man kan af forskellige årsager været forhindret i at møde frem til rådhuset, og derfor kan man fremover følge med i det politiske arbejde hjemmefra, ” siger borgmester Kirsten Jensen.

Det er firmaet Kommune TV, der leverer løsningen til Hillerød Kommune, ligesom de gør til 26 andre kommuner. Systemet fungerer sådan, at der er placeret fem kameraer i byrådssalen. Kameraerne er koblet til mikrofonsystemet, så når et byrådsmedlem tænder sin mikrofon for at tale, vil kameraet automatisk vende mod denne politiker. I pauser, hvor ingen taler, vil der blive vist et oversigtsbillede af hele byrådet. Borgere, som kommer for at overvære møderne ”i virkeligheden” bliver således kun filmet, hvis de sidder lige bagved en politiker, der taler. Er der spørgsmål i spørgetiden, vil man i første omgang se et oversigtsbillede af byrådet og ikke af spørgeren.

Dagen efter byrådsmødet bliver mødet lagt i et videoarkiv, hvor det er muligt at springe lige til det punkt, man er interesseret i.

”Jeg synes, det er en god mulighed at give til borgerne, at de kan følge med. Ikke kun live, men også efterfølgende, hvor man kan gå ind og høre debatten om lige præcis den sag, man er interesseret i. Jeg håber, at endnu flere vil følge det politiske arbejde, når de får nem adgang til mødet via skærmen, ikke behøver sætte en hel aften af til et byrådsmøde, eller kan nøjes med at se lige det, de er interesserede i. Samtidig vil det altid være muligt at gå tilbage til et møde og se præcis hvilke ord og formuleringer, der er blevet brugt,” siger Kirsten Jensen.

 

Byrådsmøderne kan ses her eller på https://hillerod.kommune-tv.dk

Siden blev senest opdateret d. 31-01-18

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS