Hvem skal have FrivilligSocialprisen?

07-06-2018

For 7. år i træk skal det frivillige sociale arbejde hyldes med en pris. Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have den

FrivilligSocialprisen (tidligere Frivilligprisen) er stiftet af Kultur og Fritidsudvalget og blev uddelt første gang i 2012, hvor prisen gik til Kirsten Dalgaard for hendes store arbejde med Hillerød Motionsvenner og Styrk din krop. Siden har Bent Kaufmann fra Røde Kors, Ejner Nielsen fra Grønnegadecenteret, de frivillige i Klub Vest, Ole Hagman fra Sind og Søren Lerche været de velfortjente vindere af prisen.

Vi håber du vil være med til at bestemme hvem der har fortjent prisen i år!

FrivilligSocialprisen uddeles på Frivillig Fredag, som i år helt utraditionelt afholdes på en torsdag, nemlig den 27. september.

Formålet med prisen er at påskønne, vise anerkendelse af og skabe opmærksomhed om det frivillige sociale engagement i kommunen.

Det kan både være enkeltpersoner eller foreninger, der modtager prisen, som består af en gave og et kontant beløb.

”De mange borgere som på hver deres måde rækker ud, giver en hånd og gør noget for andre, er med til at gøre vores lokalsamfund rigere og stærkere. Udover den konkrete hjælp et enkelt menneske får af et andet, er udvekslingen med til at skabe livsglæde og fællesskab. Vi vil gerne vise at vi påskønner og sætter pris på den indsats” siger formanden for Kultur og Fritidsudvalget Rikke Macholm”

Retningslinjerne for tildeling af FrivilligSocialprisen kan du læse på Hillerød Kommunes hjemmeside på www.hillerod.dk/frivilligprisen. Her finder du også det skema, der skal bruges til at indstille egnede kandidater.

Fristen for indstilling til FrivilligSocialprisen er torsdag den 6. august 2018

Siden blev senest opdateret d. 07-06-18

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS