Forslag om Flextur sendes nu i høring

20-11-2018

Forslag om Flextur sendes nu i høring indtil den 5. december.

Hillerød Kommune har undersøgt muligheden for at indføre Flextur. Flextur er en fleksibel transportform med taxier og liftvogne udført efter passagerens behov. Den fungerer som supplement til den traditionelle kollektive trafik, og bliver oftest benyttet i områder, hvor der ikke er et passagermæssigt grundlag for at køre rutebusser enten hele dagen eller kun på trafiksvage tidspunkter. Flextur kan benyttes af alle borgere i hele kommunen alle ugens dage kl. 6-23. Man bestiller en Flextur telefonisk eller på nettet tidligst 14 dage før og senest to timer, inden man vil hentes. Afhentning sker ved kantstenen hvor som helst, og man bestemmer selv, hvor man vil køres hen. Det er med andre ord kollektiv trafik fra adresse til adresse.

I forbindelse med forslag om at indføre Flextur foreslås der ud fra en økonomisk helhed, at foretage en række justeringer i den kollektive trafik. Det foreslås, at:

  • justere skolebuslinjerne 321-323, så buslinjerne alene dækker skoleafgangene
  • opgradere linje 324 i Meløse og St. Lyngby, så passagerer får tilbudt fast minuttal hver time i stedet for i dag, hvor bussen kører hvert ca. 1½. Derudover ændrer linjeføringen en smule, så bussen fremover kører til Frederiksværk i stedet for Skævinge 

I sammenhæng med forslagene peger forslaget på mulige besparelser i udbud og visitering samtidig med, der automatisk kan opnås positive synergieffekter i flextrafikken, såfremt Flextur bliver indført i kommunen. Flextur vil betyde, at kommunen kan reducere antallet af bevillinger til handicapbiler.

Forslaget er i høring fra den 21/11-2018-5/12-2018, og hele sagen kan læses her: https://www.hillerod.dk/indflydelse-og-politik/politik/dagsordener-og-referater/vis-dagsorden/?agendaId=361930

Kommentarer kan sendes til projektleder Thomas Pelle Hjorth på thjor@hillerod.dk

 

Siden blev senest opdateret d. 21-11-18

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS