Kommunen fik i 2014 foretaget en kortlægning af forekomsten af kæmpebjørneklo på både offentlige og private arealer. Kortlægningen er siden blevet videreført, bl.a. via indberetninger fra borgere.
Siden 2015 har Hillerød Kommune systematisk bekæmpet kæmpebjørnekloen på alle kommunale arealer. Og nu skrides der ind over for de private grundejere, der har kæmpebjørneklo på deres ejendom.
Målet er, at kæmpebjørnekloen bliver udryddet i Hillerød Kommune.
Har du set kæmpebjørneklo?
Hvis du ser kæmpebjørneklo, kan du nemt og hurtigt indberette det via app’en Hillerød BorgerTip.
Du kan downloade app'en på App Store eller Google Play.
Du kan også anmelde kæmpebjørneklo her
Giftig og ødelæggende
Bekæmpelsen af kæmpebjørneklo er en lang og sej kamp, som skal sættes ind flere år i træk, før alle planter og frø i jorden er udryddet. Hvis der er få planter, behøver det ikke være et stort arbejde at bekæmpe dem. Men hvis man gennem flere år lader planterne stå, får man et stort arbejde med at fjerne dem. Derfor er det vigtigt at sætte ind, inden planterne sætter frø og spreder sig.
Man skal beskytte hud og øjne, når man forsøger at komme kæmpebjørneklo til livs, for plantens saft fremkalder voldsom eksemlignende udslet på mennesker - udslet der ligner og føles som store brandvabler. Virkningen forstærkes af sollys. Har man fået saften på sig, er det vigtigt, at huden ikke udsættes for sollys. Derudover skal man hurtigt vaske huden, helst med sæbe.
Vær godt klædt på
Hvis du allerede i dag går til kamp mod kæmpebjørnekloen, kan du læse mere om planten og den rigtige bekæmpelsesmetode i hæftet ”Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo”.
Du henter hæftet her