Ny lokalplan for boligbebyggelse i Uvelse Nord igangsættes

13-11-2017

Økonomiudvalget har besluttet at igangsætte arbejdet med lokalplan for nyboligbebyggelse i Uvelse Nord. Baggrunden er et ønske om flere boliger til Uvelse med henblik på at styrke lokalområdet.

Området er udlagt til boliger i kommuneplanen. Området er i dag ikke lokalplanlagt. Det er beliggende i landzone og overføres til byzone med lokalplanen. Lokalplanens primære formål er at give mulighed for at opføre omkring 50 nye boliger inden for lokalplanområdet. Projektet indeholder både rækkehuse og parcelhuse og eventuelt et bofællesskab for ældre. Økonomiudvalget har ved igangsættelsen lagt vægt på at der sikres stiforbindelse til og fra området, at de eksisterende stiforbindelser så vidt muligt fastholdes, eller at der etableres erstatningsstier, der opfylder samme formål som de nuværende, at vandløbet i området forbliver en del af det rekreative landskab og at der bliver taget hensyn til de eksisterende boliger i området.

Indledende, åbent dialogmøde
Der holdes et indledende, åbent dialogmøde, hvor bygherre fremlægger sit forslag til bebyggelsesplan for det nye boligområde i Uvelse Nord, og det vil være muligt at komme med input til den kommende lokalplan. Mødet bliver holdt mandag den 4. december 2017 kl. 17-19 i Uvelse Fritidscenter, Gørløsevej 6A, Slangerup.

Program for mødet:

  • Velkomst, ved mødeleder Tue Tortzen, formand for Miljø- og Teknikudvalget
  • Hvad siger kommuneplanen, ved Helle Rasmussen, By og Miljø, Hillerød Kommune
  • Støjforhold, ved Bo Madsen, seniorkonsulent Sweco, rådgiver for bygherre
  • Bygherre fremlægger sit forslag til bebyggelsesplan, ved Holger Brogård, HHM
  • Mulighed for at stille spørgsmål eller komme med input i plenum
  • Cafébordssnakke om emner, herunder trafik og stier, nabohensyn, støj.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til byplanlægger Helle Rasmussen, hera@hillerod.dk, tlf. 7232 2134.


Klik for større billede

 

Siden blev senest opdateret d. 20-11-17

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS