Nu kan du få strøm på elbilen ved Teglgårdssøen

05-04-2017

CLEVER sætter ladestandere op på p-pladsen ved Teglgårdssøen og Hillerød station

Formanden for Hillerød Kommunes tekniske udvalg, Tue Tortzen satte som den første, i dag strøm til en elbil ved to nye ladestandere i Hillerød, der står på P-pladsen ved Teglgårdssøen tæt på Hillerød Station.

De nye ladestandere kan bruges af alle elbiler og tilbyder opladning med 22 kW. Med placeringen tæt på stationen er ladestanderne oplagte til pendlere, der vil lade elbilen op og forsætte turen med tog, eller til elbilister, der blot har brug for strøm for at komme videre.

”I Hillerød Kommune har vi som klimakommune meget fokus på at nedbringe CO2 udledningen i kommunen, og grønne transportløsninger, særligt elbiler, er en vigtig brik i at få en renere transport i kommunen. Udbredelsen af elbiler kræver, at man kan lade dem op, og med de nye ladestandere fra CLEVER, er det blevet lettere, at være elbilist i Hillerød”, siger Tue Tortzen, formand for Miljø- og teknikudvalget i Hillerød Kommune.

”De nye ladestandere i Hillerød styrker vores ladenetværk i Nordsjælland, og med en central placering i byen kommer ladestanderne både lokale elbilister og for elbilister på farten til gavn” udtaler Casper Kirketerp-Møller, adm.direktør i CLEVER.

 

En del af Nordens hurtigste ladenetværk De nye 22 kW ladestandere vil alle indgå i CLEVERs ladenetværk. CLEVERs ladenetværk tæller mere end 1000 ladepunkter i Danmark, Sverige og Tyskland. Ladestanderne i CLEVERs netværk er alle med 22 kW og opefter. Det gør det nemt for elbilister på farten, der har brug for hurtig opladning af elbilen.

Inden udgangen af 2017 vil CLEVER have sat strøm til i alt 120 nye 22 kW ladestandere, der hver kan lade to elbiler. Ladestanderne er samfinansieret af EUs ’Connecting Europe Facility’-program.

Læs mere om projektet på: https://clever.dk/eu-project/

Der vil blive skiltet på ladepladserne, at pladsen de er forbeholdt elbiler. Foreløbig bliver to pladser forbeholdt elbilerne, men ladestanderne har kapacitet til at lade fire biler op ad gangen.

 Om CLEVER

CLEVER leverer ladeløsninger, der passer til alle behov, uanset om elbilen skal lades op derhjemme, på arbejdspladsen eller på farten.

CLEVERs ladenetværk består af mere end 900 ladepunkter, der passer til alle elbiler. CLEVERs ladekort giver adgang til CLEVERs ladestandere i både Danmark, Sverige og Tyskland.

CLEVER i Danmark er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, Eniig og Energi Fyn, og har eksisteret siden 2009. CLEVER Sverige blev etableret i 2015.

CLEVERs app: https://www.clever.dk/app/- viser vej til alle vores ladestandere i både Danmark, Sverige og Tyskland. App’en fortæller også om ladestanderne er ledige.

 

Siden blev senest opdateret d. 05-04-17

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS