Skansebakken og Hillerød overdrev får en informationstavle

03-02-2017

Torsdag den 9. februar 2017 klokken 11.00, er der indvielse af en informationstavle, der fortæller historien bag Skansebakken og beskriver områdets natur. Indvielsen finder sted ved p-pladsen på Skansevej tæt ved Skansebakken i Hillerød. Tilmelding er ikke nødvendig.

Det er Hillerød Kommune og Danmarks Naturfredningsforenings (DN) afdeling i Hillerød, der står bag markeringen af begivenheden. Der vil blive opstillet en 3-sidet oplysningstavle om historiske seværdigheder og naturpleje på Skansebakken og Hillerød Overdrev.

Det har været ønsket gennem længere tid at kunne fortælle besøgende om Skansebakken og Hillerød Overdrevs natur, naturpleje, kulturminder og rekreative muligheder. Hillerød Kommune har i samarbejde med DN i Hillerød udarbejdet teksten til skiltene med hjælp fra Museum Nordsjælland. DN Hillerød har endvidere støttet projektet med kr. 20.000,-.

Infotavlen giver besøgende information og vil forhåbentliginspirere til at gå på opdagelse i området. På tavlerne er der også koder, så man på sin telefon kan finde yderligere oplysninger om DN Hillerød og uddybe sinviden om området.

Ved indvielsen vil der også deltage et hold af naturpleje-elever fra Skovskolen, som er i fuld gang med at fælde træer og gennemføre rydning af opvækst i den sydlige del af Hillerød Overdrev, som led i deres uddannelse. En naturpleje, der skal bringe området tilbage til sitoprindelige udsende. Et lysåbent naturområde med et rigt plante- og dyreliv.

Fakta om Skansebakken og Hillerød Overdrev:

 

  • Det højeste punkt i Hillerød By er Skansebakken, der ligger i 80 meters højde.

  • Skansebakken er ejet af Hillerød Kommune og omfatter i alt 38 tønder land (210.000 m2 eller godt 25 fodboldbaner)

  • Francis Zachariae (1852-1936, fabrikant) opkøber Skansebakken og flere arealer i perioden 1894-1934, med henblik på at frede den smukke udsigt fra bakken.

  • Skansebakken og Hillerød Overdrev er en grøn kile i Hillerød øst, hvor der kun er adgang for færdsel til fods eller på cykler

  • Skansebakken og Hillerød Overdrev ligger indenfor forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland og er en integreret del af det såkaldte parforcejagtlandskab, som er på UNESCOs verdensarvsliste

  • Skansebakken og Hillerød Overdrev indeholder et rigt plante- og insektliv. Der er bl. a. registreret 6 sjældne sommerfuglearter, heriblandt Violetrandet ildfugl, og den sjældne plante Engklokke.

  • Hillerød Kommune har, sammen med de omkringliggende institutioner og klubber, etableret motionsruter, fiske-platform, bænksæt og en ’junglesti’ for at understøtte børnenes brug af området og udelæring om naturen og landskabet for børn og unge.

Siden blev senest opdateret d. 03-02-17

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld Hillerøds nyhedsbrev.

RSS