”Digitaliseringen af vores p-automater er nu helt på plads, så nu behøver borgerne ikke at gå tilbage til deres biler for at placere deres p-billet i forruden. Samtidig har vi også arbejdet på at forbedre skiltningen ved parkeringspladserne. Det betyder, at man fra den 9. maj kan se flere informationsskilte på de offentlige parkeringspladser og i p-huset øst. ”udtaler Rie Lind, som er leder for By og Miljø.
P-vagterne vil fremover skanne registreringsnumrene på bilerne, og dermed kontrollere om der er betalt for parkeringen. Man skal derfor stadig indtaste nummeret på sin nummerplade, når man betaler for sin parkering, men man behøver ikke længere gå tilbage med sin p-billet. På de nye parkeringsskilte til p-automaterne kan borgerne også finde et telefonnummer, hvis de har problemer med p-automaterne.
Det er også muligt at betale parkering med sin mobiltelefon.