Ny national Alkolinje

25-01-2016

Borgere og deres pårørende kan nu ringe 80 200 500 og tale fortroligt med professionelle rådgivere på Alkolinjen, der er en ny national telefonrådgivning om alkoholproblemer.

Alkolinjen har til formål at støtte borgerne i at komme videre med løsningen af deres problemer – og efter behov også oplyse om muligheder for yderligere hjælp som, Hillerød Kommune også tilbyder.

Fortrolig samtale og eventuel mere gratis hjælp

Alkolinjen er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Alkohol & Samfund og formålet med telefonrådgivningen er at støtte borgere med alkoholproblemer og deres familier. Man kan ringe anonymt og gratis, og telefonrådgiverne kan hjælpe med følgende:

  • Besvare spørgsmål omkring reduktion og ophør med et for stort alkoholforbrug.
  • Skabe større klarhed om alkoholproblemets omfang og hvilke mulige løsninger der er.
  • Rådgive om yderligere kvalificeret hjælp med afsæt i gratis kommunale og regionale tilbud samt andre fagligt funderede telefonrådgivninger.
  • Rådgive ved problemer af mere akut karakter og livskriser om at kontakte egen læge, 112, 114, Psykiatrisk Skadestue eller andre fagligt funderede telefonrådgivninger.

Rådgiverne er professionelt uddannede med baggrund som alkoholbehandler, psykolog, socialrådgiver, læge eller andre social- og sundhedsfaglige uddannelse. Telefonen er åben på 80 200 500 alle hverdage mellem kl. 11:00 – 15:00.

Læs mere om alkohollinjen på: www.alkolinjen.dk/

Siden blev senest opdateret d. 25-01-16

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld Hillerøds nyhedsbrev.

RSS