Debatmødet foregår torsdag d. 31. marts kl. 17.00 – 18.30 i Frivilligcenter Hillerød, Kedelhuset, Fredensvej 12b, med Jonas Norgaard Mortensen direktør for Institut for Relationspsykologi og forfatter til flere bøger om personalisme.
Der er, ifølge Jonas Norgaard Mortensen, brug for et nyt menneske- og samfundssyn, hvor forbrug og øget vækst er mindre dominerende, og hvor fællesskaber og engagement er vejen frem. Tiden er til det personlige samfund - ligesom det samfund, vi kom fra med Grundtvig, foreningslivet og fællesskabets Danmark. Vi er bare ved at miste det - medmindre vi genfinder sproget og forståelsen for betydningen af værdier som: relationer, engagement og værdighed.
Jonas Norgaard Mortensen peger på, at disse værdier allerede findes i civilsamfundet og den frivillige verden: Her dyrkes og gror relationer. Her kan ethvert menneske bidrage og påvirke fællesskabet med sine egne ideer og engagement. Og her er ligeværdighed og gensidighed grundsten i samværet.
Kom og hør med og bidrag med dine tanker og synspunkter om, hvordan det frivillige engagement og foreningsliv præger velfærden i Danmark og lokalt i Hillerød.
Efter debatmødet vil Frivilligcenter Hillerød afholde sin årlige ordinære generalforsamling kl. 19.30 – 21.00.
Frivilligcentret sætter stor pris på en tilmelding til debatmødet senest 29. marts pr. epost@frivilligcenter-hillerod.dk eller på tlf. 48 24 19 07.
Se mere på www.frivilligcenter-hillerod.dk