Er isen sikker at færdes på?

19-01-2016

Se, hvor og hvornår du kan stå på skøjter og gå på isen. Vi opdaterer siden jævnligt i vintersæsonen.

Isen er ikke sikker

Da isen på Slotssøen og Teglgårdssøen skal være 20 cm tyk før man må gå ud på den, varer det et godt stykke tid, før det er sikkert at gå ud på isen.

Tykkelsen på isen skal på de resterende offentlige søer være min 13 cm.

 

Dagens måling:

Selvom der er målt helt op til 10-12 cm, så er der også stor variation i målingerne, og der er observeret våger flere steder. Isen er derfor ikke sikker, at færdes på. 

 

Hvad skal jeg huske på?

I Hillerød Kommune er der både offentlige og private søer. Hillerød Kommune måler kun isen på udvalgte offentlige søer. Hvis du er i tvivl om din sø er offentlig kan du kigge efter ”Forbud” skiltene, som vi skilter med når isen er usikker. Vi kan ikke garantere, at isen er sikker på de andre søer.

Når en sø vurderes sikker at færdes på, annoncerer vi det på vores hjemmeside, og nedtager forbudsskiltene. Du må derfor KUN gå ud på isen, hvis skiltene er nedtaget, og Hillerød kommune har annonceret søen for sikker på hjemmesiden.  

Husk, at det er forbundet med livsfare at færdes på is som ikke er sikker.  

Selv når det er tilladt at gå på isen, skal du være opmærksom på følgende:

  • Brug din sunde fornuft. Vejret kan pludselig slå om og ændre på isens tykkelse.
  • Isen skal være 13 cm på de små søer og 20 cm tyk på de store, før Kommunen kan give tilladelse til at man må færdes på isen.
  • Læs altid Rådet for Badesikkerheds råd om sikker færdsel på isen: http://www.badesikkerhed.dk/til-voksne/issikkerhed/
Siden blev senest opdateret d. 21-01-16

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld Hillerøds nyhedsbrev.

RSS