Så er det tid til ejendomsskat

06-06-2016

Husk at kigge i din e-boks, hvor du nu får din nye ejendomsskat

Opkrævningssektionen udsender i starten af juni måned indbetalingskort til betaling af ejendomsskat pr. 1/7 2016. Indbetalingskortet sendes til E-boks/Borger.dk, medmindre du er fritaget for digital post, eller betalingen er tilmeldt Betalingsservice.

Er du fritaget for digital post/ E-boks, bliver der udsendt en papir opkrævning.

 

Langt de fleste grundejere vil opleve, at de får en rabat på deres ejendomsskat, fordi regeringen som en del af den politiske aftale om finansloven 2016 besluttede at fastfryse grundskylden. Beslutningen blev dog vedtaget så sent, at reguleringen ikke nåede med i 1. rate af ejendomsskatten, men først er med nu.

 

Hvad sparer man som grundejer?

Den samlede besparelse for grundejerne er skønnet til 755 mio. kr.

For den enkelte grundejer kan besparelsen være op til 6,6 pct. af grundskylden.

Det svarer til, at man skal betale op til 660 kr. mindre i 2. rate for hver 10.000 kr. man betaler årligt i grundskyld.

Fastfrysningen får dog ikke samme betydning for alle:

 

  • Fastfrysningen gælder kun ejerboliger, dvs. parcelhuse, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse m.v., der efter vurderingslovens § 1 vurderes i ulige år. Det betyder, at fastfrysningen typisk ikke vil omfatte f.eks. udlejnings- eller andelsejendomme.

 

  • Kun grundejere, som betaler grundskyld af den såkaldte skatteloftsværdi frem for af seneste grundvurdering fra SKAT, får glæde af fastfrysningen. Det skyldes, at det ikke er grundskylden som sådan, der fastfryses, men den såkaldte reguleringsprocent, som styrer stigningen i grundskatteloftsværdien.

Man kan både se SKAT’s vurdering og grundskatteloftsværdien på sin ejendomsskattebillet. SKAT har skønnet, at ca. 90 pct. af grundejerne betaler grundskyld af grundskatteloftsværdien.

 

Siden blev senest opdateret d. 06-06-16

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld Hillerøds nyhedsbrev.

RSS