Cyklistforbundet inviterer sammen med ÆldreSagen og Grønnegadecentret til en hyggelig dag i cyklingens navn.
Det bliver en dag med oplæg om bl.a trafiksikkerhed, mulighed for at teste motorikken med nogle sjove og lette øvelser og tips til valg og vedligeholdelse af cyklen.
Kurset foregår i Grønnegadecentret, og der kommer bl.a. besøg af Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam, cykelsmed Michael Madsen fra Skansen Cykler, en bevægelsesekspert og en politimand. Der er gratis frokost til deltagerne.
Cykling giver en oplevelse af glæde og frihed, sund motion og frisk luft – og så er det en hjælp i hverdagen. Alligevel er der mange ældre, der vælger cyklen fra, ofte fordi et dårligere helbred gør dem utrygge i trafikken. Men man behøver ikke stille cyklen fra sig, bare fordi man bliver ældre.
Kurset foregår i Grønnegadecentret den 13. maj 2016 kl. 10-15.
Alle kan være med. Tilmelding (af hensyn til frokosten) med mail til Morten Steen fra Cyklistforbundet på mst@cyklistforbundet.dk