Kort fortalt er parforcejagt en jagt, hvor ryttere med hunde forfølger et udvalgt dyr, oftest en stor kronhjort, til den ikke kan løbe længere. Når hundene har ”stillet” dyret, dræbes det.
Danmarks konger dyrkede parforcejagt fra 1670 til 1777, og det var kongen eller en æresgæst, der aflivede dyret med et kort sværd, en hirschfænger, eller et spyd. Jagtvejene gjorde det nemmere og mere sikkert at ride i skoven under jagten.
Men det er selve landskabet, der er udpeget som verdensarv, og ikke jagtformen.
UNESCO-komiteen siger i sin begrundelse bl.a., at parforcelandskabet i Nordsjælland er et usædvanligt og velbevaret eksempel på, hvordan den europæiske baroks værdier blev omsat i design af naturen.
Siden blev senest opdateret d. 13-08-15