Jobcenter sender spørgeskema ud

07-12-2015

Jobcenter Hillerød ønsker at være en aktiv samarbejdspartner, der kan hjælpe Hillerøds lokale virksomheder med rekruttering og fastholdelse og opkvalificering af medarbejdere. Derfor sender Jobcentret et spørgeskema ud om samarbejdet mellem virksomheder og jobcenter.

Jobcenter Hillerød gennemførte i 2014 en undersøgelse af virksomhedernes behov for rekruttering, fastholdelse samt opkvalificering. Den viste, at virksomhederne generelt var tilfredse med samarbejdet med Jobcentret. I forhold til rekruttering forventede halvdelen af virksomhederne at ansætte nye medarbejdere, og heraf forventede 1/3 at samarbejde med Jobcentret om rekruttering.

Nu vil Jobcentret gerne vide, hvordan virksomhederne har oplevet, at dialogen har udviklet sig siden da. Jobcenteret har derfor udsendt en ny spørgeskemaundersøgelse rettet til offentlige og private virksomheder i Hillerød samt samarbejdspartnere i øvrige nordsjællandske kommuner.

”Vores ambition er at blive virksomhedernes fortrukne samarbejdspartner i forhold til rekruttering, fastholdelse og opkvalificering af medarbejdere, og vi glæder os til at høre, hvad virksomhederne mener, kan gøres os endnu bedre,” siger jobcentrets chef, Stine Hollensted.

Jobcenter Hillerød ønsker løbende at forbedre servicen over for private og offentlige virksomheder, og virksomhederne har derfor nu mulighed for at give tilbagemelding på, hvad de ser som vigtigt i samarbejdet samt eventuelle forslag til forbedringer.

Undersøgelsen afsluttes den 21. december 2015.

Siden blev senest opdateret d. 07-12-15

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS