Lokalplan er pt. sat i bero
Baggrunden for lokalplanen er, at give mulighed for at opføre 4 rækkehuse på Skolegade 5, matrikel 27c, Nyhuse, Hillerød Jorder. Projektet med den nye boligbebyggelse omfatter matrikel 27c. Grunden har været brugt til parkering for det gamle rådhus i Frederiksværksgade. I forbindelse med salg af rådhuset blev parkeringspladsen solgt. Der er sidenhen givet øget mulighed for parkering på Grønnegade ved hjælp af skiltning. Herefter har der været privat betalingsparkering på grunden.
Bygherre ønsker at opføre 4 rækkehuse á ca. 105 m2. Hver bolig er i 2 etager med intern trappe. Bygningerne bliver 8,5 m høje, og bebyggelsesprocenten bliver maksimalt 40. Der etableres 6 parkeringspladser på grunden, som svarer til 1,5 pr. bolig, som er den gældende parkeringsnorm for tæt-lav bebyggelse, som rækkehuse er. Hver bolig anlægges med privat forhave samt en terrasse til hver bolig. Herudover anlægges der et sammenhængende fælles haveanlæg.
Der har været afholdt et borgermøde forud for udarbejdelsen af plangrundlaget for lokalplanen den 31. januar 2019.
Se opsamling fra dialogmødet her
Se startredegørelse for lokalplan her
Kontakt: Byplanlægger Lise Garval, byplan@hillerod.dk, tlf. 7232 2145