Gennem Kvik Erhverv kan du som virksomhed henvende dig med spørgsmål om alt fra køb af grunde, byggesager, til rekruttering af nye medarbejdere.
Hvis du i forvejen har en kontakt, og ved hvor du skal henvende dig i kommunen for at få svar på netop dit spørgsmål, skal du naturligvis gøre det, der er nemmest for dig.
Hvad kan du få hjælp til?
Rekruttering af nye medarbejdere
Gennem KVIK Erhverv kan du få hjælp til at finde nye medarbejdere. Du får en kontaktperson i Jobcenteret, hvor du får et samlet forløb, der er tilpasset din forespørgsel. Du kan også få råd og vejledning om virksomhedspraktik, job med løntilskud, fleksjob og voksenlærlinge.
Jobcentret har kontakt med jobsøgere fra stort set alle brancher, og du kan både få hjælpe til rekrutteringsopgaver og med at finde medarbejdere til småjobs.
Råd og vejledning ved sygdomsforløb, efteruddannelse og hjælpemidler
Gennem KVIK Erhverv sørger vi for, at du får en kontaktperson i Jobcenteret, der rådgiver dig om, hvordan I bedst muligt kommer igennem længere sygdomsforløb, eller hvordan I kan støtte en medarbejder med et handicap.
Har en af dine medarbejdere behov for efteruddannelse eller voksenuddannelse, kan du også få råd og vejledning om, hvordan du fx kan sende medarbejdere på efteruddannelse, mens Jobcenteret sørger for at vikarer klarer arbejdet i uddannelsesperioden.
Råd og vejledning ved masseafskedigelser eller i nedgangsperioder
Hvis du skulle være så uheldig at skulle igennem en fyringsrunde, kan du også få vejledning om, hvordan din virksomhed og dine medarbejdere bedst kan komme ud af det eller håndtere perioder, hvor virksomheden ikke har opgaver nok til at beskæftige alle ansatte.
Byggesager og bygningsreglementet
Hvornår skal der ansøges om byggetilladelse, hvordan kan en byggesag betragtes som en KVIK byggesagsbehandling? Eller hvilke krav er der til at opføre et konkret byggeri?
Spørgsmålene kan være mange, hvis man ønsker at udvide sin virksomhed. Ved at benytte Kvik Erhverv får du hurtig respons og en indledende drøftelse af din sag.
Du bliver henvist til den rette medarbejder med det samme, og du kan altid henvende dig til Kvik Erhverv og få status på din sag.
Du kan læse mere om Hillerød Kommunes byggesagsbehandling her:
Læs mere om byggesagsbehandling
Læs mere om privat byggemodning
Spørgsmål til lokalplaner og kommuneplan
Hvert 4. år laver Hillerød Kommune en ny kommuneplan, som er den overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig.
Lokalplanerne laver vi løbende. De indeholder de detaljerede planer for et bestemt område. Det kan derfor være en god idé at undersøge, om dit byggeprojekt holder sig inden for de gældende bestemmelser.
Hvis du er i tvivl om dit projekt kan rummes af lokalplanen eller kommuneplanrammen, kan du kontakte KVIK Erhverv, hvor vi kan tage en snak om hvordan, og hvor der i givet fald kan findes plads til dit projekt.
Hvis du har spørgsmål om kommuneplanen eller en konkret lokalplan, kan du kontakte Kvik Erhverv, som henviser dig til den relevante sagsbehandler.
Salg af grunde og ejendomme
Hvert år udbyder og sælger Hillerød Kommune grunde og ejendomme. Hvis du har interesse i at investere i Hillerød, kan du med fordel kontakte Kvik Erhverv, som kan vejlede dig og henvise dig til den relevante medarbejder.
Se hvilke grunde og ejendomme Hillerød Kommune har til salg
Tilladelser
Der kan være mange regler og foreskrifter som du skal tage hensyn til som virksomhed.
Hvis du fx skal bygge nyt eller ændre din produktion, skal du i mange tilfælde søge om miljøgodkendelse, Hvis du ønsker at låne kommunens veje og pladser, skal du også ansøge om tilladelse.
Hvis du er i tvivl om, hvornår du skal ansøge om tilladelse, kan du med fordel kontakte KVIK Erhverv.
Læs mere om tilladelser på offentlige vejarealer samt om gravetilladelser