På workshoppen kan du være med til at arbejde med følgende to spørgsmål:
- Hvor I kommunen skal det være muligt at opføre solcelleparker?
- Hvordan skal evt. fremtidige solcelleparker udformes?
Workshoppen foregår i kantinen på Hillerød Rådhus, hvor vi, efter en kort intro i plenum, vil gå i grupper og arbejde med spørgsmålene.
Her skal vi i fællesskab tegne på kort over kommunen, og komme med ideer til, hvor solcelleparkerne kan være, og hvordan de skal se ud.
Da vi er i et tidligt stadie, hvor der hverken er truffet nogle beslutninger endnu eller pt. arbejdes på nogle konkrete solcelleprojekter, vil Hillerød Kommune ikke være i stand til at svare på konkrete spørgsmål – men er der spørgsmål du gerne vil have besvaret, eller forhold du gerne ser undersøgt, kan workshoppen være en anledning til at komme og fortælle os det.
Efter workshoppen vil Hillerød Kommune arbejde videre med de synspunkter og spørgsmål, der rejses på workshoppen.
Til workshoppen vil der være kaffe og kage, men der er ikke planlagt aftensmad.
For god ordens skyld bemærkes det, at workshoppen ikke vil komme til at handle om de to solcelleparker ved Nr. Herlev og Gørløse som tidligere har været til debat. Disse projekter er sat på pause, indtil der foreligger et kommuneplantillæg, der beskriver, hvor i kommunen der kan placeres solcelleparker.