Spring menu over
Periode
6. marts 2024 - 14. maj 2024
Status
Aktiv
Type
Arkiv

Opdateret den 26. april 2024 med forlængelse af høringsperioden til den 14. maj 2024

Hillerød Byråd sender forslag til tillæg 11 til Kommuneplan 2021 for større solenergianlæg i høring i 8 uger.

Der blev holdt et borgermøde torsdag den 25. april 2024, hvor kommuneplantillægget blev gennemgået, og der var mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer.

Høringsperiode

Kommuneplantillægget er i høring fra den 6. marts til den 14. maj 2024.

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til kommuneplantillægget, kan du sende en mail til byudvikling@hillerod.dk. Du kan også ringe til planlægger Marianne Brink Sørensen på tlf. 7232 2147. Marianne træffes kun onsdag og torsdag.

Baggrunden for beslutningen om at udarbejde kommuneplantillægget er Plan- og Landdistriktsstyrelsens udkast til bekendtgørelse om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land. Med den nye bekendtgørelse bliver det et krav, at kommunerne skal indarbejde retningslinjer i kommuneplanen om principper for opstilling af større lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

Formålet med Kommuneplantillæg 11 er at indarbejde retningslinjer for placering af solceller og solfangere i kommuneplanen. Det udformes som et tillæg til kommuneplan 2021 og vil efterfølgende blive indarbejdet ved næstkommende kommuneplanrevision, forventeligt i Kommuneplan 2025.

Tillægget er udarbejdet i henhold til planlovens § 23c.

Du kan se forslag til tillæg 11 til Kommuneplan 2021 her

Har du bemærkninger til kommuneplantillæg 11 for større solenergianlæg, kan du lave et høringssvar. Du har følgende muligheder for at sende dit høringssvar:

  • Skriv dit høringssvar via Hillerød Kommunes digitale kommuneplan. Klik på den orange knap ”Din kommentar”, som du finder øverst på siden i høringsperioden.
  • Skriv dit høringssvar og send det med posten til Hillerød Kommune, By og Miljø, Trollesmindeallé 27, 3400 Hillerød.

Vi skal modtage dit høringssvar senest den 14. maj 2024.

Alle høringssvar bliver offentliggjort på den digitale kommuneplan.

Høringssvarene vil blive behandlet af byrådet, når de skal beslutte, om de vil vedtage kommuneplantillægget.

Hillerød Kommune har foretaget en screening af de forventede miljømæssige konsekvenser af en realisering af kommuneplantillæggets anvendelses- og udnyttelsesmuligheder i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Screeningen viser, at planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen har byrådet besluttet, at der skal udarbejdes en miljørapport af kommuneplantillæg 11 for større solenergianlæg.

Miljørapporten er en del af kommuneplantillæggets udarbejdelse.

Du kan se miljørapport med miljøvurdering af forslag til tillæg 11 til Kommuneplan 2021 her - PDF

Byudvikling

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

 

Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.

Hillerød Kommune - logo