Spring menu over
Periode
18. marts 2025 - 15. april 2025
Status
Aktiv
Type
Arkiv

Hillerød Kommune har vurderet, at det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13a) Ændringer eller udvidelser af projekter og punkt 10m) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand.

Screeningen er gennemført med udgangspunkt i det projekt, som er beskrevet for Hillerød Kommune i ansøgningen og på baggrund af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet. Afgørelsen er truffet efter §21 i miljøvurderingsloven.

Beskrivelse af det planlagte projekt

I forbindelse med anlægsarbejde på Trollesmindeallé 12 A-F, er der behov for midlertidig bortledning af grundvand fra de øvre jordlag i byggegruben. Det er ligeledes nødvendigt at bortlede overfladevand og nedbør for at tørholde udgravningen. Der skal derfor etableres en grædebrønd, som i anlægsperioden kan bortlede vand med midlertidig tilslutning til kloak.

Hillerød Kommune har afgjort sagen efter Lovbekendtgørelsen nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), §21 og bilag 6.

Du kan læse mere om projekt samt klagevejledning i afgørelsen.

Der er 4 ugers klagefrist, som udløber den 15. april 2025.

Se afgørelse i henhold til miljøvurderingsloven vedr. midlertidig bortledning af grundvand ifm. anlægsarbejde på Trollesmindeallé 12 A-F skal ikke miljøvurderes her

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål, kan du kontakte Frederik Larsen på tlf. 72322148 eller mail frela@hillerod.dk.

Byudvikling

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

 

Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.

Hillerød Kommune - logo