Den 5. maj 2025 meddelte Hillerød Kommune tilladelse efter § 25 i miljøvurderingsloven til projektet "Indvindingstilladelse til Freerslev Kildeplads samt nedsættelse af indvindingstilladelse til Frederiksgade Vandværk".
Efterfølgende er det konstateret, at data og status fra genbesøget af vandområdeplanerne (Vandområdeplan 3 II), som aktuelt er i høring, ikke er tilstrækkeligt indarbejdet i selve tilladelsen – kun i miljøkonsekvensrapporten.
På den baggrund genoptager Hillerød Kommune tilladelsen efter § 25 i miljøvurderingsloven og meddeler hermed en ny og ændret tilladelse, som erstatter den oprindelige tilladelse af 5. maj 2025.
Da tilladelsen efter vandforsyningsloven forudsætter en gyldig tilladelse efter miljøvurderingsloven, genoptager Hillerød Kommune også anlægs- og indvindingstilladelsen af 8. maj 2025. Der meddeles derfor en ny og ændret tilladelse, som erstatter den tidligere.
Miljøkonsekvensrapporten, som danner grundlag for tilladelserne, er uændret.
Tilladelserne er meddelt i henhold til:
§ 25, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
§§ 18, 20, 21, 22, 36 og § 58, stk. 2 i vandforsyningsloven,
§§ 22 og 24 i miljøbeskyttelsesloven.
Klagevejledning
Begge tilladelser kan påklages inden for 4 uger fra datoen for denne offentliggørelse.
Detaljeret klagevejledning fremgår af de enkelte tilladelser.
Tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 – PDF
Indvindings- og anlægstilladelse efter vandforsyningsloven – PDF
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Miljøafdelingen på tlf. 7232 2170 eller mail miljo@hillerod.dk.
Øvrige tilladelser meddelt i forbindelse med projektet
Landzonetilladelse til vandindvinding på Roskildevej 181B, 3400 Hillerød
Landzonetilladelse til afværgeforanstaltning i form af vandhul B – Borupvej 48D
Landzonetilladelse til afværgeforanstaltning, vandhul D – Kurreholmvej 47, 3330 Gørløse