Natur, Miljø og Klimaudvalget vedtog den 3. juni 2025 en ny forskrift i Hillerød Kommune vedrørende opbevaring af olieprodukter, kemikalier og flydende farligt affald.
Olie, kemikalier og flydende, farligt affald skal opbevares og håndteres forsvarligt, så der ikke sker forurening af jord, grundvand og overfladevand (søer, vandløb og hav) og så spild ikke ender i kloakken. Olie og kemikalier m.m. kan gøre stor skade på levende organismer i naturen og på de biologiske processer på renseanlægget.
Formålet med denne forskrift er at fastsætte regler for opbevaring og håndtering af flydende kemikalier, olieprodukter og flydende farligt affald. Forskriften gælder for virksomheder, foreninger og institutioner i Hillerød Kommune.
Forskriften træder i kraft den 1. september 2025.