Hillerød Kommune har vurderet, at det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg.
Screeningen er gennemført med udgangspunkt i det projekt, som er beskrevet for Hillerød Kommune i ansøgningen og på baggrund af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet. Afgørelsen er truffet efter §21 i miljøvurderingsloven.
Beskrivelse af det planlagte projekt
Grunden på hjørnet i krydset mellem Helsingørsgade og Københavnsvej er en del af ”Tikanten” og ligger i dag som en usammenhængende bebyggelse i én etage. Ejendommen anvendes til en række forskellige liberale erhvervslejemål og parkeringsplads.
De nye boliger opføres på hjørnet af Helsingørsgade og Københavnsvej. Bebyggelsen opføres, så den matcher bebyggelsen Allégården, som ligger på det modsatte hjørne. Forslaget til Tikantens disponering tager udformningen fra Allégården op og balancerer tyngden med 3,5 etager faldende mod 2,5 etager, der skæres af mod hjørnet.
Hillerød Kommune har afgjort sagen efter Lovbekendtgørelsen nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), §21 og bilag 6.
Du kan læse mere om projekt samt klagevejledning i afgørelsen. Der er 4 ugers klagefrist, som udløber den 2. marts 2026.Se afgørelse i henhold til miljøvurderingsloven vedr. Opførelse af boliger på hjørnet af Københavnsvej 2-4 og Helsingørsgade56-60 her
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål, kan du kontakte Marianne Brink Sørensen på tlf. 72322133 eller mail masoe@hillerod.dk.