Hent folder om rygestopkursus her
Hvem kan deltage på kommunens rygestopforløb?
Hillerød Kommune tilbyder gratis rygestopvejledning hvis du:
- Har fået en henvisning fra hospitalet
- Lider af KOL, type 2 diabetes, hjertekarsygdom, kræft eller lænderyglidelser
- Har kontakt med hjemmeplejen, hjemmesygeplejen eller Træningssektionen og bliver anbefalet rygestop
Hvordan foregår rygestopvejledning?
Vejledningen foregår typisk på hold med uddannet rygestop-instruktør. Du skal ikke være røgfri, når du starter på dit rygestop-forløb. På holdet arbejdes der først med forberedelse til rygestoppet, og I fastsætter sammen en dato for rygestoppet. Deltagerne på holdet støtter hinanden og deler erfaringer.
Rygestopvejledning kan også foregå individuelt.
Tilmelding
Der starter løbende rygestop-hold i Sundhedscentret.
Hvis du gerne vil tilmelde dig eller høre mere, kan du kontakte Træningssektionen på telefon 7232 3650. Derefter vil du blive kontaktet af en af rygestop-instruktørerne.
Hillerød Kommunes rygepolitik
Hillerød Kommune har en rygepolitik, der sikrer, at borgere og ansatte kan bo, færdes og arbejde i røgfrie miljøer.