I folderen "Forløb for kræftramte" kan du læse om Hillerød Kommunes tilbud i forbindelse med kræft.
Hent folderen"Forløb for kræftramte" her.
Hvad indeholder forløbet?
På baggrund af en afklarende samtale, hvor der tages højde for behov og motivation, kan forløbet indeholde:
- Vejledning i daglige aktiviteter
- Kostvejledning
- Fysisk træning på hold
- "Kom godt videre" - kursus for kræftramte
- Rygestop og alkoholvejledning
- Behandling målrettet brystopererede og borgere ramt af hoved/hals-kræft
Den fysiske træning på hold tilgodeser både mænd og kvinder og forskellige funktionsniveauer. Der er flere typer hold med fokus på kropsbevidsthed, kondition og styrke og hold, der træner i naturen.
Formålet med forløbet er, at du under og efter et behandlingsforløb får støtte til at håndtere din kræftsygdom, så du kan få den bedst mulige livskvalitet.
Kurset "Kom godt videre"
Som del af rehabiliteringsforløbet tilbyder Hillerød Kommune - i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse - kurset "Kom godt videre".
Gennem kurset får du viden og værktøjer til at forbedre hverdagen gennem sund kost, god søvn og bevægelse, og til, hvordan du evt. kan fastholde dit arbejdsliv.
Kurset afholdes fire gange årligt og foregår i Kræftrådgivningens lokaler i Østergade 14, 1, sal, 3400 Hillerød.
Læs mere om kurset "Kom godt videre" i denne folder
Hvordan kan du deltage?
Du kan deltage i forløbet, hvis du har eller har haft kræft og bor i Hillerød Kommune.
For at deltage skal du have en henvisning fra din læge.
Inden forløbet indkaldes du til en afklarende samtale med en sundhedsfaglig medarbejder i kommunen. Her afklarer vi i fællesskab dine ønsker, behov og motivation med hensyn til at tilrettelægge et forløb.
Rygestop
Når du er tilknyttet kommunens rehabiliteringstilbud kan du få gratis rygestopvejledning. Vejledning tilbydes både individuelt og på hold.
Læs mere om rygestop i Hillerød Kommune