Skovhuset

Plejecenter Skovhuset ligger i Hillerød Øst på Centervænget 43-45, ved siden af Region Hovedstaden (Amtsgården).

Om Skovhuset

 Træet som Skovhusets symbol læs her

Skovhuset er et tidssvarende og nærværende plejecenter, der både er et hjem for 104 borgere og en arbejdsplads for omkring 165 ansatte, hvis ambition er et engagerende leve- og bomiljø.

Vi bruger teknologi til at understøtte hverdagen med udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov. 

På Skovhuset er der også fleksible gæstepladser. Læs mere om Gæstehuset her

Skovhuset tilbyder rammer for selvtræning for pensionister i Hillerød Kommune Læs her

Derudover er Skovkilden et dagcenter for 25 daglige gæster samt hverdags aktiviteter for husets beboere. Du kan læse om Skovkilden her

Plejecenterleder
Charlotte Kock Petersen
Tlf. 7232 6601 

Områdeledere
Mette Lykke Helverskov (Stuen + 1 sal)
Tlf. 7232 6640

Maria Westh Bernburg (Gæstehuset)
Tlf. 7232 6660

Kirsten Blæsgaard Svendsen (2.sal + service team)
Tlf. 7232 6620

Lone Thomsen (3 sal + Skovkilden)
Tlf. 7232 6680

Mette Sperling
Tlf. 7232 6602

 Skovhusets organisationsdiagram   

Bolig

Skovhuset består af 8 boenheder med 12 boliger i hver boenhed, samt et gæstehus (aflastning) med 8 boliger, med mulighed for 4 fleksible gæstepladser. Som beboer lejer du en lejlighed af boligselskabet. Udover din egen bolig har du også andel i fællesfaciliteterne i den boenhed, du bor i.

Da det er en almennyttig bolig, vil du kunne søge om tilskud til varme og husleje, som er formuebestemt.
Plejecenteret ejes af boligselskabet Lejerbo. Deres driftskontor kan kontaktes på: Telefon 3084 5000 

Boligerne på Skovhuset består af ét stort rum. Flere har valgt at sætte en mobil rumdeler/reol op som en hyggelig adskillelse mellem sovedelen og opholdsdelen. Boligerne er derfor også velegnede til ægtepar.

Skitse af bolig                          

             undefined

                              undefined                                                                                                                                                                                                    

Mad

I hver boligfløj er der fælles spisestue, fælles dagligstue og små nicher. Beboerne inddrages i beslutningen om den mad, der skal bestilles hjem samt indkøb af duge, servietter, blomster m.m.

 

Hverdagslivet og aktiviteter i Skovhuset

I boligfløjene tilbydes der forskellige aktiviteter tilrettet den enkelte beboer. Det være sig musikterapi, gymnastik v. fysioterapeut, pædagog og frivillige i forhold til ture, spil mv., men det kan også være de nære opgaver såsom rengøring og vasketøj, alt hvad der nu giver mening for den enkelte beboer.

Røde Kors kommer 2 gange om ugen, og de har etableret en kioskvogn, de kommer rundt med i boligfløjen. De har tobak, blade, chokolade og et sortiment af mere praktisk karakter som tandpasta, shampoo mm.

Skovkilden, der er stedet, hvor der er de store fælles aktiviteter, og hvor der hver dag kommer dagcentergæster udefra, så der er mulighed for at møde nye mennesker til en snak her.

Der sker noget hver dag. Man kan læse om festerne, turene og arrangementerne i Skovhus-avisen – se under ”Nyheder og aktiviteter”

Skovhus-avisen udkommer 1 gang om måneden - dog udkommer juli/august avisen som én avis. Læs avisen her

Skovhusets have

Haven opdeles i 3 zoner. En nyttehave, den aktive have og skovzonen med høns, bål og mulighed for afslapning.
Der er blomster og krydderurter i mange farver og med forskellige dufte, som stimulerer syns- og duftsansen. Ligesom buske med bær vil kunne stimulere smagssansen.

Haven er indrettet med træningsudstyr, som alle vil kunne benytte uagtet fysisk formåen.

Fester i Skovhuset

Henover året fejrer vi ikke kun Jul og Påske, men også Valdemarsdag, kartoflens dag med sild, kartofter og snaps, Kagens dag
og Suppens dag, med efterårssuppe, hvor alle de gode årstidsgrøntsager indgår. 

Derudover holder vi hvert år en forårsfest for beboere, familier, naboer og frivillige, Juletræstænding fredag før første søndag i advent, hvor også naboer og familie er velkomne og en Midsommerfest med mad udefra og levende musik. 

Frivillig i Skovhuset

Skovhuset har et fantastisk samarbejde med en stor gruppe frivillige fra nærområdet, som spiller en stor rolle i hverdagslivet på centret.  Det kan f.eks. være i forbindelse med fester, kreative aktiviteter, busture og Cykling uden alder. Som frivillig kan du også deltage i aktiviteterne i Dagcentret Skovkilden.

Hvis det kunne være noget for dig at blive frivillig i Skovhuset, hører vi gerne fra dig.
Læs mere om frivillighed i Skovhuset 

 

Velfærdsteknologi på Skovhuset

Skovhuset har stort fokus på velfærdsteknologi, som kan medvirke til at skabe tryghed og råderum for den enkelte beboer. Tilbuddet om teknologi er et frivilligt tilbud og gives udfra en individuel vurdering.

Vi kan tilbyde:

  • Smartgulv i alle boliger
  • Justerbare toiletter forberedt til vaske-tørretoilet
  • Loftlifte
  • WiFinødkald med positionering i huset og i haven
  • Elektroniske nøgler i hele huset
  • Trådløst internet i hele huset
  • Bredbånd i alle boliger
  • Sansegyngestole
  • Lift Up
  • Snozelen vogn
  • Fit Light
  • Paro sæl
  • Spiserobot
  • Informations skærme
  • Ipod og Ipad

Arbejdet med disse tiltag har resulteret i, at den enkelte beboer oplever, at blive mere selvhjulpen, og at vi som plejepersonale har kunnet øge kvaliteten i vores kerneydelser betragteligt, og dermed også har fået et langt bedre arbejdsmiljø.

Ønskes yderligere oplysninger kontakt da venligst plejecenterleder Charlotte Kock Petersen eller ansvarlig for velfærdsteknologier udviklingssygeplejerske Hanne Jensen.

Artikelarkiv

Se video vedr. Skovhusets sensorgulv, der kan indstilles individuelt til hver borger. Gulvet registrerer fald, men kan også bruges forebyggende til at registrere borgerens bevægelse ud på badeværelset, samt når borgeren stiger ud af sengen.

https://www.youtube.com/watch?v=zPxq1TLhsZk

Artikel fra FOA fagblad

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2016/02/04/Sosuer-nu-bedre-rustet-til-at-forstaa-demente

Video fra TV2 Lorry om Skovhuset 

http://www.tv2lorry.dk/nyheder/19-04-2015/1930/plejecenter-skovhuset-i-hillerod-arbejder-malrettet-med-avanceret-teknologi#player?clip#player

Læs artiklen om Erfaringer med dokumentation af musikterapeutisk praksis i kommunal demensomsorg af musikterapeuterne Julie Kolbe Krøier og Anders Jefsen

Musikterapi - film fra Skovhuset

 Velfærdsteknologien der giver mulighed for at drømme større

Klik her for at læse artiklen

 

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS